Seks månske fredagslinks

Seks månske fredagslinks

I fredags kunne vi fejre 50-året for den første månelanding i verdenshistorien. USA stod for begivenheden, og siden er andre nationer dukket op på listen over lande, som har haft missioner på/mod månen. Jo, selv om månen ligger et pænt stykke væk fra jorden, er den absolut opnåelig.

Sådan er det jo med ting, der svæver over os. I dag anvender vi tit et begreb, der hedder Skyen. Vi gemmer ting i skyen. Vi deler ting i skyen. Vi henter ting ned fra skyen. Skyen gør tingene nemmere. Men hvis du forestiller dig, at du pludselig dukkede op på jorden som Mars-mand, ville du sikkert tænke, at de jordiske mennesker havde tabt en skrue.

For hvis du kigger op og ser en sky, ligger der jo hverken filer eller mapper på denne. En sky er sådan en fluffy tingest, som i visse tilfælde medfører nedbør. Men ligefrem at gemme ting i en sky, giver jo ingen mening. Sky kan også være noget andet.

Næsen i sky

Jeg elsker nemlig sky på mine rugbrødsmadder. Sådan en god rullepøle med en lille skive løg og så lidt sky. Ren nams for Bojsen. Sådan har jeg det også med spegepølse og leverpostej. En lille anretning af sky løfter sådan en mad med flere længder. En rugbrødsmad, der pludselig er steget gevaldigt i niveau.

Men det er altså 50 år siden, at Armstrong & co satte deres fødder på månen. Det har blandt andet medført at Nettips-læser, Martin Bo, har indsendt 5 fredagslinks. Jeg skal beklage at jeg ikke fik disse links postet i fredags, hvor de sædvanlige fredagslinks udgik. Men de er tilbage, og husk at du også er velkommen til at sende os forslag til fredagslinks.

Tak til Martin Bo for nedenstående links. Hav en skøn, varm weekend.

www.apolloinrealtime.org/11: Sådan så det ud med Apollo 11 den 18. juli i 1969. Hop med ombord via videoklippet, eller tænd højttaleren og hør folkene i kontrolcenteret.

www.nineplanets.org/luna.html: Nej! Månen er ikke en grøn ost.

www.google.com/moon: Oplev månen i 3D, altså næsten som at være der selv. Husk ilt, vand og en leverpostejsmad med sky.

https://science.nasa.gov: Hjemmeside om NASA. Vidste du for resten at NASA står for National Aeronautics and Space Administration

www.timeanddate.com/calendar/aboutmoonphases.html: Nyttig info om månen og dens faser. Det kan du så læse om i ny og næ …

https://apod.nasa.gov/apod/astropix.html: Dagens foto fra NASA. Her ser du typisk flotte og fascinerende fotos med forklarende tekst til.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.