
Går du med overvejelserne om at ansøge om et forbrugslån, så får du her en række råd, som kan hjælpe dig i dine overvejelser. Der er nemlig stor forskel på forbrugslån i Danmark, hvis man kigger på priser.
Først og fremmest er det vigtigt, at du sikrer dig, at dit budget kan bære et lån. Da lånet skal betales tilbage med renter og eventuelle gebyrer oveni, så skal det regnes ind i dine månedlige udgifter. Det er vigtigt, at du er realistisk, når du laver dit budget.
Kan din økonomi bære et lån?
Kan din økonomi ikke bære et lån, så bør du bestemt ikke acceptere lånet, selvom du skulle blive godkendt til det. Hvis du tager et lån, når du ikke har råd til at betale de månedlige afdrag, vil det kun gøre din situation sværere.
Når du undersøger, hvor du vil tage et lån, kan du med fordel benytte en låneberegner. Med låneberegneren kan du justere på lånebeløb og tilbagebetalingsperioden. Beregneren viser dig, hvor meget du så skal betale pr. måned for dit forbrugslån.
Hvad skal du sammenligne?
En gylden regel når du sammenligner renter er, at du ikke skal kigge på renten uden gebyr, stiftelse, administration osv. Du skal altid sammenligne ÅOP, hvilket står for årlige omkostninger i procent. Denne procentsats medtager (eller indeholder/indregner) alle gebyrer og omkostninger ved lånet med.
Det kan nemlig sagtens ske, at det ene lån har en meget lav rente, men mange gebyrer. I så fald kan et lån med en højere rente, men næsten ingen gebyrer, måske bedre betale sig. Dette vil ÅOP-satsen fortælle dig.
Nu går jagten ind
Dit lånebeløb er relevant for at finde ud af, hvor du skal låne penge. Hvis du skal låne et mindre beløb, så bliver det typisk dyrere end hvis du låner mere (set i procentvise omkostninger).
Derudover låner de større banker typisk ikke under 4-5.000 kr. På disse små lån er ÅOP typisk høj, da gebyrer og administration pludselig udgør en stor del af lånebeløbet.
Derfor skal man virkelig overveje, om små lån er det rigtige for ens økonomi.
Har man brug for at låne til noget lidt større eller til et aktiv, der ikke vil tabe værdi lige med det samme, er der en større sikkerhed forbundet med forbrugslånet. Det er dog selvfølgelig stadig vigtigt, at man ansøger det sted, hvor man kan få en lav ÅOP og føler sig tryg. Banksager handler nemlig typisk også om tryghed.
Hvordan er låneprocessen
Det er forskelligt fra bank til bank, hvordan og hvornår man får udbetalt sit forbrugslån. Normalt vil der gå 3-7 hverdage, der skal indhentes dokumentation og en endelig vurdering skal udfærdiges. I Danmark skal man have mindst 48 timers betænkningstid, når man bliver tilbudt et lån. Dvs. man har 48 timers fortrydelsesret.
Selvom det kan føles uretfærdigt og mægtig ærgerligt, at man eventuelt vil blive afvist, så skal man bestemt ikke se sådan på det. Lånevurderingen er bankens sikring, som foruden at sikre banken eller låneudbyderen får sine penge også sørger for, at forbrugeren ikke låner mere end det vurderes realistisk at kunne betale tilbage.