Så er det lige op over

Så er det lige op over

Så er det lige op over: Nettips skifter ham. Fra at have levet en tilværelse i Joomla CMS igennem nogle år, sadler vi om en af de nærmeste dage. Nettips skifter til WordPress, og det glæder vi os meget til. Der skal ske noget nyt, og designet trænger også til et lille pift. Det betyder at du fremover skal vænne dig til at Nettips i andre farver og i en anden indpakning. Sitet bliver bygget en smule anderledes op, men der er dog elementer, der vil gå igen. Forummet er og bliver stadig det store aktiv på Nettips, men stilen på modersiden ændres, og hvem ved: måske er vi på vej til at blive en rigtig blog… Nu sidder jeg her og er ved at gøre klar til det kommende site, og derfor tog jeg et overblik over de populæreste artikler på Nettips indtil nu. Den hitliste synes jeg lige du skal se.

 

Lige netop i disse sekunder kan jeg fortælle dig, at antallet af artikler ligger på 2.190. Dertil skal siges at nogle af disse artikler er pillet af, så det reelle tal er formentlig omkring 2.000 aktive artikler. Det er jo relativt mange, og det er langt fra dem alle, som stadig læses. Dog kan man roligt sige, at selv om indhold ikke er up to date, er der stadig god chance for at det findes i Google – og læses af mennesker. Nå, her får du en slags top ti over de mest læste artikler på Nettips i den periode, hvor vi har haft Joomla som foretrukne CMS. Toplisten er baseret på antal visninger.

 

Gratis tegneprogram er den mest viste artikel på Nettips med over 130.000 visninger. Det er programmet ArtWeaver, der omtales i artiklen om det gratis tegneprogram.

 

Download gratis kabaler er åbenbart et hit i Google. Vores artikel desangående er vist lige godt 85.000 gange, og det er webstedet 123freesolitaire.com vi henviser til i artiklen.

 

Her er tre gode e-mailprogrammer ligger på tredjepladsen. Det er fra dengang, hvor mange stadig brugte deciderede programmer til deres e-mails (sagt med et smil på læben). Artiklen om de gratis e-mailprogrammer er vist over 35.000 gange.

 

Fantastisk billedprogram er gratis er titlen på nummer 4 i dette selskab. Programmet, vi omtaler som et fantastisk gratis billedprogram, er det franske Photofiltre. Artiklen er vist over 33.000 gange.

 

Læs gratis bøger på nettet er åbenbart også et populært emne. Det er tjenesten Bookrix vi giver omtaler, og denne artikel er vist næsten 30.000 gange.

 

I bunden ligger artikler, der er deaktiveret eller relativt nye. Disse artikler handler om Online shopping, puls, Den Blå Avis, overvågning og antivirus i anno 2014.

 

Om lidt – om et lille øjeblik – skal du til at vænne dig til Nettips på en lidt anden måde. Hvis du sætter pris på os, vil det hjælpe os rigtigt meget om du vil anbefale os på Facebook, Twitter eller Google+. Og selvfølgelig også til venner og bekendte, når I mødes i den fysiske verden. Stay tuned!

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.