PureText – Den rene tekst

PureText – Den rene tekst

Glem alt om formatering og lignende, når du fremover kopierer tekst fra et sted til et andet. PureText hjælper.

Nettips har tidligere nævnt programmer, hvis eneste funktion er at indsætte kopieret tekst i ”rent” format, altså for eksempel uden kursiv, fed, farvede eller større bogstaver. I den forbindelse slår vi også et slag for gratisprogrammet PureText. Det er et lille uanseeligt stykke software, som udelukkende ændrer tekst kopieret fra eksempelvis internettet til en tekst, der er nem at sætte ind i et tekstdokument.

En smart detalje i programmet er muligheden for at fastlægge en genvejstast, når den rene tekst skal sættes ind. Her har jeg valgt løsningen at bruge Windowstasten og bogstavet V. Vupti: så sætter PureText den reneste tekst ind uden dikkedarer. Man lægger stort ikke mærke til programmet, idet det blot lægger sig som en lille ikon nede ved uret i Windows. Man skal kun downloade 13 KB, pakke filen ud og så ellers starte programmet.

www.stevemiller.net/puretext

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.