De seneste uger har jeg gået og luret på, om jeg absolut behøver at bruge noget at min tid på det sociale medie, Facebook. Somme tider har jeg taget mig selv i at scrolle ned igennem mit feed for at se, om der er sket spændende sager, men ofte har jeg konkluderet, at det egentlig var ret meget spild af tid.
Faktisk var jeg nået så vidt til at overveje at afinstallere en Facebook app fra min Sony smartphone. Jeg bruger ikke den officielle Facebook app. Den stjæler dels for megen opmærksomhed og dels for megen strøm. Derfor har jeg installeret en Facebook app til Android, der hedder Metal. Den koster ikke så meget på batterisiden, og alle notifikationer kan slås fra. Nok om det. Tilbage til emnet.
Tanken om at melde mig ud af Facebook samfundet har altså stået på et stykke tid. Nu driver jeg min egen it butik, hvor jeg holder kursus i/konstruerer WordPress hjemmesider, og i den forbindelse har jeg ofte anvendt Facebook som marketing kanal. Dels har jeg brugt de gratis opslag og dels har jeg købt annonceplads på Facebook. Faktisk har jeg brugt flere ressourcer på Facebook end på tekstannoncer i Google.
Facebook og intranet
Facebook er blevet den primære kanal til at tiltrække kursister og kunder, og det er en væsentlig detalje, når det handler om at være på Facebook eller ej for mit vedkommende. En anden vigtig årsag til at være på Facebook er forbindelsen til venner, bekendte og hvem man nu en gang er venner med. Det er så hyggeligt at se og læse om de andres gøremål i livet.
Endelig skal begrebet Sider og Grupper nævnes i denne sammenhæng. Jeg er en del af nogle Facebook grupper, som egentlig fungerer som en slags intranet. Jeg har eksempelvis kontor i Fremtidsfabrikken, og her har vi en intern lukket gruppe, hvor vi drøfter forskellige ting, og hvor vi deler relevant viden med hinanden.
Hvis jeg en skønne dag melder mig ud af Facebook, vil jeg altså mangle et sted, hvor jeg kan orientere mig om mange af de ting, der foregår omkring mig. Facebook har så at sige gjort mig til slave af Facebook. Eller rettere: en form for afhængig af Facebook.
Nu holder jeg en pause
Men nu holder jeg en pause. Jeg har fjernet app’en fra min startskærm på min smartphone, og genvejen til Facebook i min browser er fjernet. I weekenden meddelte jeg venner og bekendte på Facebook, at jeg holder en pause. Ingen dramatik i det. Blot en pause, hvilket blev bekendtgjort med hashtagget #pausefacebook.
Dette hashtag blev brugt, da et andet hashtag er herskende i øjeblikket: #deletefacebook. På verdensplan kører en bølge, hvor mange brugere af Facebook sletter deres profil. Det sker i protest mod, at Facebook tilsyneladende har delt data med et engelsk firma, som herefter har anvendt disse informationer i den amerikanske valgkamp.
Sagt på en anden måde: Facebook har udnyttet alle de informationer de har om hr og fru Verden. Denne viden er solgt for ussel mammon, og det amerikanske folk fik en præsident, som altså forstod at udnytte muligheden.
Sletning er i overkanten
Det er ikke pænt gjort af Facebook sådan at dele viden om mig, min kone, nabo og samarbejdspartner. Altså for at tjene penge. I min optik tangerer det grådighed, og grådighed og misundelse er 2 af mine værste fjender. Derfor har jeg valgt at lægge Facebook en smule på is.
Ligefrem at slette min profil synes jeg er lige i overkanten, for jeg er ret sikker på, at der sker ting og sager vedrørende data-deling hos Facebook. Så hvis jeg sletter min profil, og jeg en skønne dag agter at vende tilbage, skal alt bygges op på ny. Det orker jeg ikke.
I stedet kører jeg min lille og stille protest, og det sker altså med hashtagget #pausefacebook. Signalet er såmænd at jeg gerne vil protestere mod den politik, som Facebook drives af, og nu tildeler jeg Facebook en form for et gult kort. En slags advarsel. Går de overstregen i tilstrækkelig grad, finder jeg det røde kort op af baglommen.
Så skifter jeg hashtagget ud med #deletefacebook, men indtil videre vil jeg gerne lige se, hvad der sker de kommende uger. Derfor nøjes jeg med en pause.
Har du en holdning til det, der foregår hos Facebook?
