Pas på it snyltere og parasitter

Pas på it snyltere og parasitter

Af e-tech, www.malwarecheck.dk

Aldrig har det været nemmere at sætte egne fodaftryk på det store og omspændende cyberspace i form af hjemmesider, blogs, billedgallerier, fora etc. Vi har oplevet mange populære tjenester, der gør det forholdsvis nemt at udvikle egne løsninger. Og endnu flere brugervenlige løsninger er på vej. Muligheder og fornøjelser, der tidligere var forbeholdt ”nørderne”, er mere eller mindre tilgængelige for alle. Kodning og fifleri med diverse scripts er ikke længere et krav til at opbygge sit eget udstillingsvindue på nettet. Alle kan være med og mange vælger at benytte sig af muligheden.

Det er desværre ikke kun målgruppen og nysgerrige sjæle, der bliver tiltrukket af ens egen nyskabelse. Mange gør sig ufrivilligt til attraktive værter for de forskellige former for parasitter, der florerer på nettet. Disse snyltere prøver at finde en ganske almindelig side, der efterfølgende kan bruges som en vært til at skjule ulovligt indhold. Dermed kan parasitterne formere sig og leve i cyberspace, på bekostningen af værten.

Genfærdet mærkes sjældent
Snyltere kan vise sig i mange forskellige former. Disse kan f.eks. være spammere, der bruger dit websted til at indsætte skjulte links til en tvivlsom destination med et skummelt formål. Parasitterne kan også udnytte dit websted til at omdirigere trafikken til sig eget ved at indsætte et skjult, ondsindet indhold. Disse eksempler er bare nogle af de kendte former af ulovlige aktiviteter, som ejerne af et websted, kan være ramt af. Tilstedeværelse af genfærdet kan sjældent mærkes og der skal en begrundet mistænke og de rigtige værktøjet til at afdække webstedets, ved første øjekast, uforklarlig og mærkelig opførsel.

Heldigvis er opdagelsen og bekæmpelse af malwaren ved at blive ligeså automatiseret, som f.eks. webudvikling allerede er blevet. Dermed kan vi på dette område bruge den gamle vending at intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Og det kan med fordel udnyttes på dette felt.

Gratis tjeneste tjekker
En af de tjenester, der kan være med til at afsløre disse skjulte vanskabninger er tjenesten Unmask Parasites. Tjenesten er gratis og det eneste, der kræves er at indsætte webstedets link, trykke Check og dermed få et hurtigt svar om det passer at dit websted virkelig er dit, som du går rundt og tror. Unmask Parasites er stadigvæk i beta, men fungerer fint, efter min mening, og er værd at holde øje med. Siden bruger bl.a. værktøjet Google’s Safe Browsing Diagnostics til at bedømme siderne.
Manden bag Unmask Parasites er den uafhængige sikkerhedsekspert Denis Sinegubko.

Unmask Parasites finder du her: www.unmaskparasites.com

Du kan også vælge at søge på det enkelte link ved kun at bruge Google’s Safe Browsing Diagnostics. Det gør du ved at indsætte dette link i adresselinjen www.google.com/safebrowsing/diagnostic?site= og skrive dit domæne efter lighedstegnet f.eks. www.google.com/safebrowsing/diagnostic?site=nettipsforum.dk

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.