Nye trådløse routere fra Linksys

Nye trådløse routere fra Linksys

Her i huset anvender vi en trådløs router fra Linksys. Den er vi vældig godt tilfreds med, men som tiden skrider frem, kommer der hele tiden nye produkter til. Disse er som regel bedre, hurtigere, smartere og mere effektive end de ”gamle modeller”. Netop Linksys er ude med tre nye modeller i deres router serie. Ifølge en pressemeddelelse er det dermed slut med at vores Netflix hakker, pruster og stønner, og vi kan forvente at vores Spotify spiller melodierne uden irriterende ophold på grund af buffering.

De 3 små ny hedder Linksys Smart Wi-Fi Router AC1200, Linksys Smart Wi-Fi Router AC1600 og Linksus Smart Wi-Fi Router AC1750. Når du tilsutter routeren til husets netværk, foregår det via din computers browser (programmet du bruger, når du surfer på nettet), og med Linksys SimpleTap kan du let og elegant koble nye enheder til netværket fx ved at scanne QR-koder eller NFC-tags på den nye enhed. Routerne indeholder beamforming-teknologi, som giver routerens hastighed, ydeevne og trådløs rækkevidde i hjemmet et kæmpeløft.

– Vores nye Smart Wi-Fi routere med forbedret ydevene giver via apps brugere mulighed for alt fra håndteringen af børnenes fjernsynstid til centralt at lagre og streame musik og videoer via smartphones og tablets overalt i verden, siger Jesper Dauw, regionsdirektør for Linksys.

De nye Smart Wi-Fi routere fra Linksys er baseret på 802.11ac-teknologi, der er op til tre gange så hurtig som 11n. De er desuden udstyret med USB 3.0 porte, hvormed du hurtigt kan overføre filer til og fra mobile enheder, pc’er eller tablets. Printere kan ligeledes tilsluttes. Priserne på de 3 modeller starter ved 959 kroner og lander på 1479 kroner.

www.linksys.com

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.