Nye infobokse på Wikipedia

Nye infobokse på Wikipedia

Wikipedia er et af de store vidundere på internettet, hvis du spørger mig. For de uindviede kan jeg kort sige, at Wikipedia er et enormt leksikon på nettet, hvor det er brugerne, der skriver om stort set alle emner.

Wikipedia dukkede op i 2001, hvor et par dygtige gutter startede leksikonet op. Den danske version blev påbegyndt et år senere. Allerede i 2004 indeholdt Wikipedia over 400.000 artikler. Fem år senere var antallet over 13 millioner!

Infobokse med tekst og foto

Mange anvender Wikipedia, når der skal skrives om dit og dat, men der er faldgruber inkluderet i dette fantastiske leksikon. Det er nemlig muligt for brugere at redigere i eksisterende artikler, og på den måde kan sand fakta pludselig konverteres til løgn og latin. Derfor skal man altid læse artikler på Wikipedia med kritisk sans. Kildekritik please!

Nu er det nyt på Wikipedia. De er nemlig startet op med nye infobokse, som forhåbentlig gør det endnu lettere at dygtiggøre sig på vidensområdet, når man gnasker artikler i sig. Disse infobokse hjælper dig med yderligere information om nogle af de del-emner, der præsenteres i de respektive artikler.

Infoboksene giver et kort resume af del-emnet og hvis der er et billedet tilhørende del-emnet, vises dette også. Infoboksene vises som en slags popup-vinduer, og allerede her vil mange sikkert finde det nye tiltag grænseoverskridende og smadder irriterende. Det fungerer ellers gansle enkelt, og du kan sagtens slippe for infoboksene.

Træt af popup vinduer?

Enten kan du undlade at holde musen henover de linkede del-emner. Derved slipper du ganske enkelt for disse popupvinduer, og du kan læse artiklen færdig i ro og mag.

Eller du kan vælge at deaktivere det nye infoboks tiltag. Det gør du meget enkelt: når en infoboks popper op, klikker du på tandhjulet nederst. Her vælger du at Disable infoboksen, hvilket resulterer i at du ikke vil se popupvinduerne igen.

Fordelen er åbenlys: hvis du for eksempel læser en artikel om den engelske vidundermusiker Steven Wilson, hvis du se at nogle del-emner er linkede til andre artikler på Wikipedia. I stedet for at klikke væk fra Wilson, kan du her og nu læse om Porcupine Tree og Opeth, 2 vanvittigt gode bands, som Wilson har haft fingrene i på en eller anden måde.

Det er da meget smart, men …

Om jeg bliver gode venner med disse infobokse, skal jeg ikke afgøre her og nu. Det er ingen hemmelighed at mit forhold til sådanne popup bokse er meget anstrengt, og det gælder især sponsorerede popup bokse.

Jeg kan dog sagtens se åbenlyse fordele ved systemet, og jeg synes at man skal give tiltaget chancen. Man kan jo til enhver tid slå funktionen fra, og så er alt jo atter godt. Tjek det ud på Wikipedia.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.