Nem og gratis oversættelse

Nem og gratis oversættelse

Vi er mange der surfer rundt på hjemmesider fra hele verden. Tyske, engelske, tyrkiske, græske og spanske hjemmesider endevendes dagligt af os danskere, og ofte forstår vi ikke en pind af hvad der står på disse websites. Sprog kan være en vanskelig én at trykke sig ud på. Derfor er det jo godt at vi har Google Translate, som kan oversætte noget af al denne volapyk. Her kan du således vælge at oversætte fra et sprog til et andet, og kigger man på listen over tilgængelige sprog, kan man næsten kun blive vældig imponeret. Og så alligevel lidt malurt i bægeret, for Google Translate er bestemt ikke en funktion, hvor levende tolke og translatører sidder bag skærmen og oversætter for os. Mange oversættelser i Google Translate er noget kiksede, men lad nu det ligge.

Jeg synes at Google Translate er godt for folk, der ønsker en overfladisk oversættelse af en tekst fra en hjemmeside. Altså ikke en akademisk korrekt oversættelse, men mere så man forstår hovedbudskabet i den tekst, der fremstår på hjemmesiden med det fremmede sprog. Og her finder jeg Google Translate godkendt. Vidste du at du faktisk kan få en knap sat ind i din browser, som ved et enkelt tryk kan oversætte den pågældende fremmede hjemmeside til dansk? Jamen, det kan du! Nu skal du se hvor smart det er, og jeg giver løsningen til Internet Explorer, som stadig er den mest benyttede browser i Danmark.

  1. Start Internet Explorer
  2. Sørg for at favoritlinjen er aktiv (Tryk på Alt-tasten én gang > Vis > Værktøjslinjer > favoritlinje)
  3. Surf derefter ind på http://translate.google.com/translate_buttons
  4. Højreklik på Dansk-knappen
  5. Vælg Føj til Favoritter
    Navn: Dansk
    Opret i: Her vælger du Favoritlinje
  6. Klik på Tilføj-knappen
    Nu har du fået en Dansk-knap på favoritlinjen
  7. Surf ind på en udenlandsk hjemmeside, fx www.cnn.com
  8. Når du ser den amerikanske CNN, så klik på dansk-knappen
  9. Vupti: Nu får du nyhederne på dansk.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.