Medal of Honor i Afghanistan

Medal of Honor i Afghanistan

Modstandere af krigsspil kan roligt surfe videre. Denne artikel tager nemlig udgangspunkt i et helt enestående krigsspil med titlen Medal of Honor. Der er tale om et kvalitetsspil, hvilket salgstal da også bekræfter. På blot fem dage siden lanceringen i USA og to dage efter premieren i Europa og Japan er spillet blevet solgt i over 1,5 millioner eksemplarer, og der skal ikke megen fantasi til at forestille sig at dette tal vil vokse særdeles kraftigt jo tættere vi kommer på julegaverne. Medal of Honor kæmper side om side med andre krigsspil, men Electronic Arts kan sagtens være tilfredse med dette spil, som har skiftet kampplads siden sidst.


Uhyggeligt, livagtigt og intenst
Nyeste udgave af spillet finder sted i Afghanistan, hvor kampen imod slemme terrorister er øverst på dagsordenen. Det er den berømte og benhårde Tier 1 Operator-styrke fra USA, som er i fuld gang med at infiltrere og nedkæmpe fjenden, og dette resultarer i hårdfør action, hvor det gælder om at holde tungen lige i munden og bevare overblikket. Der er ikke plads til blødsødenhed, for så ender det med, at det er dig der kommer til at ligge helt stille. Dette skydespil er simpelt hen genialt, og man kan naturligvis koble sig op på en spændende gang multiplayer, hvis ens konsol eller pc har adgang til internettet.


Man muntrer sig nu godt nok i singleplayerdelen, hvor en række forskellige baner nok skal udfordre din list, hurtighed og taktiske evner. Grafikken i spillet er ret imponerende, og man fornemmer næsten selv, hvordan det må føles at bevæge sig rundt i halvøde afghanske landsbyer i jagten efter fjenden. Hvis man ikke er årvågen, har man pludselig meget store problemer, og stemningen i spillet er nærmest uhyggelig intens. Medal of Honor fås til Xbox 360, PlayStation 3 og pc, og jeg gentager: jeg er temmelig sikker på at dette spil kommer til at præge bunden af årets juletræer, inden dansen går sin gang. Og så skal man nok forvente at modtagerne af spillet vil trække sig lettere tilbage. Med controller eller mus i hånden.


www.medalofhonor.com

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.