LaTeX – et værktøj for seriøse tekstbehandlere

LaTeX – et værktøj for seriøse tekstbehandlere

Et af de værktøjer, som man bruger i visse cirkler, men som er mere eller mindre ukendt uden for dem, er LaTeX. Det er et redskab fra før tekstbehandlingsprogrammernes tid til at opsætte en tekst, så den så professionel ud til trykkeriet. Selv om man siden har fået en lang række tekstbehandlingsprogrammer, så gør fordelene ved LaTeX det stadig til et standardværktøj i visse kredse.

LaTeX er et opmærkningssprog – man kan måske sammenligne det med HTML i den forstand, at man skriver en tekst, man indleder med at sige nogle ting om, hvad teksten indeholder, og så markerer man nogle ting i teksten med deres funktion – og så kører man denne fil igennem programmet, som så giver en fil, der er klar til udskrift – traditionelt DVI- eller PostScript-filer, men det kan også lave dem til PDF-filer.

Meget abstrakt! Så her er et eksempel på, hvordan det fungerer. Det følgende er en gangbar LaTeX-fil:

Som man ser, skal man lige have oplægget på plads – den første blok fortæller om, hvordan systemet skal opføre sig. Dokumentklassen er sat som artikel i A4-format med 12-punkts tekst. Man bruger skriftsættet T1 med tegnkodningen UTF-8, hvilket er Unicode. De, der har lavet hjemmesider, vil genkende princippet i at sætte tegnsættet. Babel-pakken indlæser danske standardværdier. Det betyder for eksempel, at datoen indsættes på dansk, og indholdsfortegnelsen vil have overskriften “Indholdsfortegnelse” og ikke “Index” eller “Table of contents”. Hyphenmins sætter nogle hensigtsmæssige værdier for orddelinger – og forfatter og titel giver nok sig selv. Herefter begynder man på at skrive selve dokumentet.

Med maketitle indsætter man en overskrift med forfatter og dato. Havde man her lavet en linie med \tableofcontents var der også blevet indsat en indholdsfortegnelse.
Section er en tekstsektion – det bruger man typisk i et dokument med typen artikel. Var det et dokument af typen bog, ville man bruge \part og \chapter som dele og kapitler. Quote bruges til at indsætte et citat, som så indrykkes i begge sider.
Resultatet bliver følgende:

Desuden indsættes der et sidetal i bunden.

Som det ses, sættes der et nummer på sektionen. Det er også muligt at indsætte subsection og subsubsection til at lave underafsnit til den:

Som det ses, så er er der forskel på længden af de linier, der blev skrevet i kildeteksten, og som det kom ud i dokumentet. LaTeX har nogle standardværdier, som kommer fra typografifaget; liniernes længde er sat efter læsbarheden. Når man laver et nyt afsnit, bliver første linie automatisk rykket ind, og det vil se ud som følger:

En af grundene til at LaTeX fortsat er populær er, at det grundlæggende er en tekstfil. Hvis man skriver en tekst på 500 sider, så vil de fleste computere begynde at folde sammen ved brug af et almindeligt tekstbehandlingsprogram, ikke mindst hvis der indsættes billeder også. Et hoveddokument kan også trække underdokumenter ind, så hvis flere har arbejdet på et projekt, så kan LaTeX indhente de filer, der er henvist til i primærdokumentet og lave det til et samlet projekt.
LaTeX-udviklingen kommer for det meste fra universitetsmiljøerne, hvor de bruges meget. Systemet er da også meget stærkt til at lave formler, for eksempel. Her er et kodeeksempel:

– og her er det output, det giver:

LaTeX har været under udvikling i mange år – det blev præsenteret i 1980 – og det er stadig et af de redskaber, der kan opsætte matematik mest korrekt. Det var det første computerprogram, der kunne opsætte velfungerende tabeller. Også forskellige diagrammer, f.eks. netværksdiagrammer. Desuden er der indbygget stærke funktioner til slut- og fodnoter og til at lave krydsreferencer i dokumentet – man kan for eksempel lave et ‘bogmærke’ ved en sektion om et emne, og derefter kan man i LaTeX-dokumentet ved omtale af det emne indsætte sidetallet for det bogmærke. På den måde kan dokumentet hele tiden opdateres, så alle referencerne står korrekt. Også litteraturhenvisning kan man lave med gode muligheder – der er et undersæt til LaTeX, der hedder BibTeX; fra sin BibTeX-fil kan man indsætte litteraturhenvisninger i sit dokument, og derpå kan programmet kompilere en litteraturliste automatisk.
Der findes en masse interessante udvidelser med forskellige formål – en med skaksymboler til skaknotation; en med redskaber til at lave udtalenotation med det fonetiske alfabet; en med et grafisk system til at opsætte Sudoku-gåder; en til at lave opgaveark til f.eks. matematikprøver; adskillige til at opsætte sit CV med; talrige til notation af musik; i det hele taget er der mere at finde, end fantasien kan følge med i. Disse udvidelsespakker kan findes på The Comprehensive TeX Archive Network – CTAN.org.

Der er meget at lære med LaTeX, men de, der kommer ind i det, elsker det. Heldigvis findes der en meget omfattende dansk manual til LaTeX skrevet af Lars Madsen fra Institut for Matematik på Århus Universitet – http://math.au.dk/videnudveksling/latex/bog/

Man kan lave et LaTeX-dokument i Windows’ Notesblok, hvis det skal være. Man kan dog med fordel bruge et af de programmer, der laver syntaksfarvning, ligesom jeg har gjort i tekstblokkene med kode i. Man kan bruge en generel programmeringseditor som f.eks. Notepad++, eller man kan tage en af de LaTeX-specifikke programmer; populære eksempler er TeXstudio (http://texstudio.sourceforge.net/) og TeXWorks – min egen favorit er TeXmaker (http://www.xm1math.net/texmaker). Begge programmer findes til flere platforme.
Man skal desuden bruge en LaTeX-variant. Til Windows er MikTeX det mest udbredte, og på Linux har de fleste distributioner TeTeX eller TeXLive i pakkesystemet.

Faktisk findes der også en onlineløsning – WriteLatex.com har et dokumentsystem, hvor det hele ligger online, og hjælpedokumentation er en del af siden. De har sjove idéer, som for eksempel den 12-sidede bordkalender (https://www.writelatex.com/134290fdbwkt).

Til slut skal det siges, at der er måder at snyde på. Jeg har tidligere skrevet om LyX, som er et program, der giver mulighed for at anvende LaTeX-fordelene med en brugerflade, der ligner et almindeligt tekstbehandlingsprogram. LibreOffice har en udvidelse, der kan trække LaTeX-formler ind, og den har også en udvidelse, så man kan eksportere sine dokumenter til LaTeX-filer. Abiword har noget tilsvarende.

Man har jo ikke en værktøjskasse for kun at komme et enkelt værktøj i den – så det er en god ting at kunne kombinere tingene, så man kan lave noget med det velkendte redskab og så inddrage de mere avancerede for at give det sidste, der mangler.

{fcomment}

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.