Kindle – en lækker lille fyr

Kindle – en lækker lille fyr

Af Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér
www.syntaktisk.dk

Fruen forærede mig en Kindle til jul – med tilhørende omslag. Det er faktisk et meget lille fint værktøj/legetøj – under en centimeter i tykkelse, velafrundet – med gode navigationsknapper og et ret anvendeligt tastatur. Man kan måske undre sig over formuleringen, men det er desværre således, at mine fingre ikke er kloge nok til smartphones – og tastaturet på en Kindle er faktisk til at bruge.

Man kommer jo nok ikke udenom at kommentere, at apparatet nok kunne være inspireret af Apples design med den hvide overflade og det børstede aluminium i rammen. Den virker dog ret robust, og jeg har efterhånden brugt den en del; den er beregnet til folk, der er undervejs, og det er den god til.

Jeg har lige under halvanden times transport hver vej til Sheridan Fencing Academy i den nordlige ende af byen, og så er det rart at være veludstyret de to gange om ugen, jeg tager derop. Det er rart at kunne skifte bog undervejs, hvis humøret skulle skifte, uden at skulle slæbe hele biblioteket med.

Der er nogle interessante funktioner indbygget. Først og fremmest er der en ordbog indbygget, som man kan bruge i de bøger, man er i gang med at læse; så der er mulighed for at slå ordene op i den tekst, man er i gang med. For det andet er der en bogmærke- og notatfunktion, så man kan lægge et bogmærke ved interessante passager, og der er mulighed for at skrive noter ved et bogmærke. På den måde kan en Kindle være et interessant arbejdsværktøj, hvis man kan finde sine tekster som ebooks.

Hvad passer dig bedst?
En lidt besynderlig ting, sammenholdt med at Kindles er Linux-baserede, er at den ikke er Unicode-forberedt. Jeg er jo oprindeligt lingvist med en universitetsuddannelse i russisk historie, sprog og litteratur, og jeg kan konstatere, at russisk tekst ikke kan læses på en Kindle. Jeg kunne også konstatere, at der cirkulerer et hack til at lægge nye skrifttyper ind på boksen, men det er et privat hack, som præsenteres med alle tænkelige forbehold, så det er nok noget, man vil være lidt forsigtig med. Der er indbygget licens-tekstfiler i apparatet, så man kan se, hvilke softwarekomponenter der er basis for Kindle-systemet, og der er ikke nogen af dem, som ikke kan understøtte Unicode. Man har så åbenbart blot valgt ikke at indbygge det.

Tricket med ebooks er, at formatet ikke er låst fast i en bestemt eksponering, så teksten kan flyde frit på siden. Det betyder, at man som med en HTML-side selv kan fastsætte skriftstørrelsen, og så kan teksten ombrydes til næste linje og næste side, så man har en veldisponeret bogside på skærmen i den skriftstørrelse, der passer én bedst.

Nogle af Amazons ebooks giver mulighed for maskinoplæsning, og der er dels indbygget et stik til høretelefoner, dels er der monteret højttalere på bagsiden, så man kan høre sin bog læst op. Resultatet er ikke så horribelt, som man kunne frygte. I øvrigt er der indbygget eksperimental MP3-understøttelse, så man kan formentlig også bruge den som musikanlæg, men jeg har ikke brugt denne funktion.

Se billedgalleriet for Kindle-fotos.

Kobler op næsten overalt
Hvad angår materialerne – Amazon har i hvert fald gjort, hvad de kunne for at integrere dette stykke hardware med Amazons hjemmeside. Man har nemlig givet Kindles ubegrænset internetadgang til Amazons Kindle Store – hvilket betyder, at jeg kan give den indbyggede trådløse forbindelse adgang med Amazons Whispernet-forbindelse uden at behøver at sætte andre enheder til eller koble på et netværk. Den kan koble på over det meste, så det fungerer ligesom en mobil bredbåndsforbindelse.

Hvad der kan overraske er, at producenten ikke – på trods af at en Kindle tydeligvis mest af alt er en ny afsætningskanal for Amazon – har låst apparatet fast til tekstfiler dérfra, men også har givet mulighed for, at man kan indlæse andre filer i f.eks. MobiPocket- og ePub-formaterne. Måske er det ganske enkelt sådan, verden hænger sammen i disse tider – at man ikke kan låse sådan noget fast i et enkelt format, hvis man ønsker at have gennemslagskraft (og ikke er Apple). Det er simpelthen muligt at bruge åbne dokumentformater og – hvad der også kom som en glædelig overraskelse – bruger Whispernet til at hente ebooks fra andre kilder. Den måske mest påfaldende af disse er FreeKindleBooks, som er et katalog af frit tilgængelige ebooks, der kommer fra Gutenbergprojektet (som også ville være en artikel værd på et tidspunkt). Der er mange fantastiske klassikere, man kan hente derfra.

Bøger følger din Kindle
Når det så er sagt, så har jeg også købt forskellige ting i Kindle-biksen. Det er ikke sikkert, at mine erfaringer herfra vil være aktuelle, hvis Kindle kommer til Danmark; men det fortjener en kommentar. Jeg købte The Definitive H.P. Lovecraft for 99 cents, hvilket er en omgængelig pris. Jeg købte også en H. G. Wells-samling for $1.64, hvilket selv jeg kan få til at hænge sammen. Den eneste bog, jeg købte til en pris, der virker tæt på en trykt bog, var The Atrocity Archives af Charles Stross – en fascinerende forfatter – som kostede mig lige under $7. Det lyder jo fint. Men der er lige en detalje, man skal huske på – og det er måske helt naturligt for folk, der er vant til at bruge DRM-tunge webshops til musik og deslignende; men jeg skulle lige sluge, at man jo faktisk ikke kan flytte filen; og du kan ikke købe den og så give den til konen bagefter, for den er købt til din Kindle. Og det øjeblik, for nu at tage et eksempel, éns søn på 20 måneder, der kan finde på at tage en hvilken som helst af dine ejendele og dumpe den i toilettet, får fat i din Kindle – så er bøgerne også tabt; og det er bogmærkerne og noterne også.

Det er en opfindelse, som forståeligt nok har lavet dønninger i bogbranchen, og også i nogle uventede sammenhænge. Det har blandt andet ført til en interessant debat om ejerskabet af et værk, der præsenteres under forskellige medier – som det blev diskuteret på Litopia-programmet i episoden All the King’s Men. Forunderligt nok har der været heftig debat omkring at sælge lydbøger, altså optagelser af oplæsninger, sammenholdt med at lade Kindle udføre opgaven for én. Det blev kommenteret af EFF (Electronic Frontier Foundation), som man måske kunne forvente, men det blev også præsenteret i en artikel i New York Times af Roy Blount Jr., formanden for den amerikanske forfatterforening, Authors’ Guild. Det er tilløb til en diskussion om implikationerne af, når teknologien overtager en rolle, der ellers udelukkende har været et menneskes – i en branche, der ikke altid reagerer lige fleksibelt på teknologi.

Free Software Foundation har et løbende projekt ved navn Defective by Design, og de havde et tema om Kindle, som de på vanlig ordekvilibristisk vis kaldte ‘Swindle’ på grund af den ret heftige anvendelse af DRM (Digital Rights Management), som er indbygget i selve maskinen og det tankesæt, der ligger til grund for den. Det er meget tænkeligt, at FSF måske går lidt hårdere til Kindle, fordi den er Linuxbaseret.

Så – en konklusion
Det må indrømmes, at det faktisk er en meget lækker lille fyr. ePaper-princippet betyder, at man kan se på skærmen på en måde, hvor det meget virker som papir – det er ikke som en skærmen på en bærbar computer, hvor det gør en stor forskel, hvilken vinkel man kigger fra.

Desuden er princippet sådan, at kraften bruges på at skyde teksten op på skærmen, men ikke på at vise teksten. Det betyder, at der ikke bruges ret meget energi, når man læser teksten, først når man ‘bladrer’ videre. Og der er ikke nogen tvivl om, at det er et stykke fascinerende teknologi. Og det giver lang, lang batteritid, men betyder også, at der ikke er baggrundsbelysning. Det tænker man først over, når man kan tænke sig at læse i sengen og er nødt til at have lyset tændt. Man bladrer ikke så hurtigt. Jeg prøvede også Nook fra Barnes&Noble, og den vær væsentligt længere om at gå videre til næste side, end Kindle er. Jeg har ikke så travlt, når jeg læser, Kindles tempo passer mig fint; men der er sikkert dem, der vil synes, at den er sløv i optrækket. Det er et kompromis mellem batteritid og kapacitet.

Kindle er monokrom, det foregår i sort-hvid. Derfor er det et apparat, der egner sig til ren tekst – men ikke er specielt god med billeder. Der er af naturlige årsager en del, der har spået, at Kindle er på vej i graven i forbindelse med udgivelsen af Apples iPad, som egner sig væsentligt bedre til farverige magasiner. Jeg tror, at det er som med bærbare computere versus netbooks – at de har forskellige formål. Og på samme måde som MP3-filer er en måde at reducere kvaliteten for at kunne tilbyde mere i et mere økonomisk format, så finder jeg det attraktivt, at en Kindle har flere gange længere batteritid end en iPad.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.