iPhone dock fra Sandberg

iPhone dock fra Sandberg

Den danske virksomhed Sandberg, der primært er kendt for deres store mængde computertilbehør, har præsenteret et nyt produkt til forbrugere af iPod’s og iPhone’s. Sandberg har udviklet en dock, hvor du både har mulighed for at lade telefonen op, når den er tilsluttet til strøm, og lade dockens batteri op, så du kan have den med dig i din lomme. Med denne smarte opladelige og nemt transportable dock, behøves du ikke længere at frygte din iPhone løber tør for strøm. Docken bliver i øvrigt kaldt Sandberg Foldable Dock.

Sandbergs administrerende er også yderst begejstret over for den nye dockingstation: ”Når detkommer til stykket er det jo enkelhed og funktionalitet de fleste går efter og ikke antallet af gadgets og himstregimser. Jeg synes vores nye Foldable Dock er en fantastisk intelligent løsning, fordi det er en enkelt, elegant enhed, som på en logisk måde går ind og erstatter en stribe andre enheder. Brugbarhed og mobilitet er i højsædet. Det her produkt er tænkt ud fra brugerperspektiv. Og rent personligt glæder det mig også ud fra et miljømæssigt synspunkt, når man med gennemtænkte løsninger kan spare på antallet af enheder der skal fremstilles for at løse nogle specifikke opgaver.”

Selve idéen med Sandbergs dock er rigtig interessant, da det ikke er et cover, som du skal montere på din telefon, men derimod en foldbar dockingstation, som du kan sætte din telefon til opladning på. Resevebatteriet kan rumme batteri nok til mere end 50 timers musik. Sandbergs Foldable Dock kan købes på Sandbergs hjemmeside til en pris på 349 kroner.

Læs flere informationer om den smarte dock på Sandberg.it.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.