
Min MacBook Pro er nu fortid. I dag bliver den hentet ved 10-tiden af en fornuftig kvinde, som gerne vil købe den til lidt af en spotpris. Jeg har hidtil været vanvittig glad for MacBook Pro universet, men den seneste model, som jeg købte i december 2017, har været en skuffelse.
Det har især været tastatur og mousepad, der har gået mig på nerverne. Jeg synes selv at jeg manøvrerer glimrende på diverse tastaturer, men alligevel har jeg måtte give op på MacBook Pro’en. Jeg har forsøgt og forsøgt, men venner blev vi aldrig.
Det er især en meget følsom mousepad, som gjorde at jeg måtte sætte computeren til salg. Resultatet af en følsom mousepad var at jeg konstant oplevede at musemarkøren hoppede fra linke til linje, mens jeg skrev. En følsom berøring eller et uvildigt strejf betød, at jeg frustreret opdagede, at den tekst jeg troede blev skrevet på linje 4, stod og dansede på linje2.
Selv om jeg virkelig gjorde mig umage, ville tastatur og mousepad ikke som jeg ville. Jeg satte det hele op på en spids: hvis du ikke gør som jeg siger, må vi skilles. Og det sker altså i dag: MacBook Pro er solgt og jeg har tabt nogle tusinde kroner på den investering, som jeg foretog for 8 måneder siden. Det er nok det vi må acceptere; lige så snart maskinen har været pakket ud, mister den hurtigt sin værdi.
Nu har jeg så investeret i en ny bærbar computer. Det blev en Lenovo med Windows 10. Og det er så også her, at mit nørd-hjerte græder, fordi jeg faktisk er ret begejstret for stabiliteten på Apples computere. De kan noget, de MacBooks og jeg oplever sjældent problemer eller udfordringer med MacOS.
Genforening med MacBook Pro?
Når det så er sagt, er jeg sikker på at jeg nok skal blive genforenet med MacBook Pro igen. Det sker når Apple får udviklet en model, som forstår mine skrive- og bevægelsesmønstre på tastaturet. Jeg er ikke vred på Apple, blot lidt skuffet …
Det er fredag og vi skal fredagslinke sammen. Jeg har modtaget 5 gode links fra Martin Bo Petersen, og jeg skynder mig at bringe disse med supplerende kommentarer fra ham og mig. Vi skal således downloade gratis skrifttyper, være anonyme, læse tysk computernørderi, lidt af hvert, komme fra A til B og se på et interessant online alternativ til Photoshop.
www.fontspace.com: Samling af over 36.000 gratis skrifttyper. Tjek for eksempel de populære skrifttyper. Du downloader fontene som zip-filer.
https://anonymster.com: Lidt om VPN, Virtual Private Network.
www.photopea.com: Photoshop alternativ: Photopea. En flot efterligning af Photoshop og også et godt online alternativ til Pixlr.
www.refdesk.com: Her er siden med alt mellem himmel og jord, men ikke et ord om hjemmesidens webdesign …
www.chip.de: Chip er måske Tysklands beste computermagasin.
www.osmand.net: Her du finde vej til alt.