Fede høretelefoner fra Plantronics

Fede høretelefoner fra Plantronics

Plantronics har igennem min tid som skribent på diverse medier altid leveret en habil vare, når der skulle opnås omtale i spalterne. Deres Bluetooth headsets har altid været præget af kvalitet, og der er ikke mange fingre at sætte på den side af sagen. Masser af anerkendte virksomheder benytter sig af Plantronics headsets, og det’ med god grund. Nu er Plantronics på banen med et nyt tiltag, nemlig et sæt høretelefoner, og det er faktisk noget der passer godt til hjemmet, da vi sætter pris på god musik i god kvalitet, når vi slår os løs i diverse motionscentre. Til dagligt har jeg Sennheizer på ørerne, mens fruen anvender smarte fitness høretelefoner fra Philips. Nu kan det så være at sønnike snupper disse smarte høretelefoner fra Plantronics.

Der er tale om et ganske smart produkt: et sæt meget små og lette høretelefoner på 13 gram, som er beregnet til at blive puttet ind i ørerne, altså sådan nogle såkaldte in-ear headsets. Dem kender læserne sikkert udmærket godt, for de følger ofte med MP3-afspillere og smartphones. Forskellen på de traditionelle in-ear headsets og så de nye fra Plantronics er, at sættet fra Plantronics er trådløst. Altså ingen irriterende ledninger! Og det er fatisk en af de ting, der generer mig vældig meget, når jeg genoptræner et skrøbeligt knæ. Det er nemlig rigtig belastende, at jeg konstant skal holde styr på den uundværlige ledning imellem headset og iPod. Det kan jeg altså slippe for nu, hvis der vel at mærke er Bluetooth teknologi indbygget i musikafspilleren.

Smart batterimåler på skærmen
Det trådløse system i Plantronics BackBeat GO er nemlig baseret på Bluetooth. Det betyder på pænt dansk, at lyden fra afspilleren, for eksempel iPhone eller Android smartphone, strømmer ind i ørerne på dig, uden at du skal slås med blafrende ledninger. Trods den trådløse status, er lyden absolut helt i orden, og med en smart støjreducering er lydkvaliteten af dine telefonsamtaler helt i top. En diskret kontrolknap gør det nemt at besvare opkald, skifte til nye musiknumre og justere volumen.

Da headsettet er trådløst, skal det lades op, og dette gøres elegant via det medfølgende USB-stik, som proppes ind i en ledig USB port på en computer. Efter relativ kort tid er BackBeat GO ladet op, og du har derved op til 4,5 timers lytte- og taletid til rådighed. Hvis headsettet er på stand by, holder det op til ti timer. Desuden er opladeren så praktisk indrettet, at den også hjælper dig med at oplade din smartphone via indbygget USB-stik, og dermed slipper du for at medbringe to opladere, hvis du skal på farten. En batterimåler fortæller ejere af Android smartphones og iPhone hvor meget batteri-levetid der er på ”kontoen”. Vejledende pris for BackBeat Go er 749 kroner.

www.plantronics.com

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.