
Det nye EU ophavsretsdirektiv er også kendt som Artikel 13. I korte træk handler dette direktiv om hvordan man håndterer og overvåger online copyright, og Artikel 13 er et varmt emne, fordi det handler om at man placerer ansvaret for online indhold hos udgiveren. Dette gøres for at sikre ejeren, så ingen anden kan snuppe indholdet.
Hvordan vil den nye lov påvirke os brugere på nettet? Jo, der er megen snak om den måde, som sociale medier anvender indholdet på nettet. Tænk på brands som Google, YouTube, Facebook og Twitter. Her har vi mennesker meget travlt med at dele indholdet, og ofte er der gråzoner, når man skal placere ejerskabet af indholdet.
Ophavsret krænkes
Nogen snupper måske æren for indholdet hvilket betyder at en hjemmeside som Nettips pludselig mister kreditten for et indlæg, fordi en anden har taget indholdet og kopieret dette. I henhold til artikel 13 kan udgivere og distributører af indhold i EU-medlemslandene holdes ansvarlige for krænkelse af ophavsret.
Sites som Youtube, Twitter og Facebook bliver nødt til at fjerne alt online-indhold, som krænker ophavsretten. Som det er i øjeblikket skal indhold øjeblikkeligt fjernes, hvis ophavsretligt beskyttet materiale er publiceret online, men det sker ofte først, når ejeren af materialet anmoder om at få det fjernet.
Så Artikel 13 handler i grove træk om at disse sociale medier skal installere et filter, som opfanger alle brud på ophavsrettet, hvilket er en kæmpestor mundfuld. Tusindvis af indlæg og billeder uploades konstant, så disse filtre kommer på en hård opgave.
Hvordan kan artikel 13 blive en tung klods?
For det første bliver det måske meget vanskeligt at lægge online indhold ud på de sociale medier. Brugerne vil måske blive ramt af ”intelligente filtre” som fejlagtigt tror at vi uploader materiale, der er beskyttet. Nogen ser det som en trussel, andre som en gevinst.
For det andet kan den såkaldte fair anvendelse blive begrænset. Personligt deler jeg gerne nyttige artikler med vennerne på Facebook, men det bliver måske en vanskelig sag i fremtiden, når jeg skal afgøre, hvem der ejer materialet.
Alle lande i EU skal – hvis Artikel 13 gennemføres og vedtages – tage stilling til hvordan man gennemfører beslutningen. Det gælder således også om at finde den rette straf til den person, som bryder loven. 12 år bag lås og slå på brød og vand?
Set herfra er det godt at vide, at folk bliver straffet, hvis de uden videre stjæler de artikler, som vi publicerer her på sitet. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men tingene risikerer også at blive væsentligt tungere, når filtre holder øje med materialet på internettet.
Virtuelle private netværk
Det kommer formentlig til at betyde, at der dukker større begrænsninger op, når vi fremover vil dele indhold på internettet. Dette gælder for udgivere, virksomheder og privatpersoner. Derfor vil mange måske ty til virtuelle private netværk (VPN). Dermed kan man uploade indhold på internettet uden at man umiddelbart kan spores via eksempelvis IP adresser.
Forestil dig YouTube, hvor hidsige filtre sorterer indhold fra. Mange videoklip vil fremover blive blokeret for brugerne, og derfor vil mange anvende en VPN forbindelse, så man kan ”gemme sig” bag en dynamisk IP adresse.Dermed kan man også tilgå materiale på ”forbudte servere”. En dansker kan således se videoklip, som ligger på en indisk server.
GDPR (som ikke står for Gitte og Per) er trådt i kraft, hvilket mange af os i EU sikkert allerede har registreret. Det har blandt andet betydet at visse hjemmesider måtte blokere brugere fra andre lande, men dette kan altså omgås via de smarte VPN forbindelser. Dette gælder for eksempel transmission af fodboldkampe under VM.
Express VPN er en af EUs førende udbydere af VPN-tjenester, og de er ikke så positive over for Artikel 13. I 2017 hjalp Express VPN med at skabe Openmedias Message-your-MEP værktøj til at bekæmpe det omstridte artikel 11 “link skat”.
Det handler i høj grad om at bevare friheden for internetbrugerne, så hvis en tjeneste som for eksempel YouTube skal til at censurere indhold og sortere dette fra over for udvalgte brugere, så svarer det vel til, at man lægger bånd og hånd over ytringsfriheden.