Danskerne er de bedste

Danskerne er de bedste

Der er muligvis en udbredt misforståelse i den danske befolkning, nemlig at vi er en anelse bagud på it-området i forhold til de lande, som vi sædvanligvis sammenligner os med. Men, kære læser, sådan forholder virkeligheden sig ikke. Faktisk viser en frisk undersøgelse fra Danmarks Statistik, at vi danskere er Europas bedste på nettet til at hente informationer fra offentlige hjemmesider. 4 ud af 5 danskere mellem 16 og 74 år har gjort dette inden for det seneste år, og her er vores europæiske naboer og ligesindede bagud på point. På anden- og tredjepladsen kommer Sverige og Norge.

Vi kan også sagtens finde ud af at udfylde og indsende informationer til det offentlige via internettet. I 2012 havde 69 procent af danskerne mellem 16-74 år foretaget sådanne handlinger. I lande, som vi ofte sammenligner os med, er tallet nede på godt 50 procent. IT-Branchen herhjemme anerkender det offentliges indsats på it-området, hvor vi danskere er blevet fodret med relevante oplysninger, så vi er blevet fortrolige (eller noget i den retning) med henblik på at bruge internettet.

– Vi kan godt være stolte af, at vi i Danmark især er gode til at udnytte internettets muligheder for at hente nyttige og brugbare informationer fra det offentlige. Danskerne oplever nu, at de på nettet har nem adgang til at få en bedre service fra det offentlige, og samtidig sparer det offentlige penge, siger Morten Bangsgaard, administrerende direktør i IT-Branchen. Han fortsætter: – Danskerne har lagt sig i spidsen med at bruge nettet. Nu skal vi bare have skabt den samme digitale førerposition for de danske virksomheder. Det gælder ikke mindst de mindre virksomheder, der halter efter med brug af nye it-løsninger, siger Morten Bangsgaard.

Se tallene fra Danmark Statistik her

{fcomment}

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.