Christina Hendricks i Need for Speed

Christina Hendricks i Need for Speed

Så præsenterede Electronic Arts de to kendte personer, der skal spille hovedrollerne i det kommende Need for Speed-spil. Spillet får tillægstitlen The run, og som de to flagskibe og blikfang er valget faldet på skuespillerne Christina Hendricks og Sean Faris. I Need for Speed: The Run skal de to pæne skuespillere ud på et hæsblæsende eventyr, der fører dem på tværs af USA, fra underskønne San Fransisco til dynamiske New York. Med Frostbite 2-spilmotoren som fundament vender udviklerne fra Black Box Studio tilbage og løfter racerspil genren til nye højder med laber grafik, som vil holde dig suget fast til fjernsynet i et vildt tempo. Hermed kan du regne med, at julen kommer til at stå i fartens tegn.


– Need for Speed The Run byder på uovertruffen oktan-action på et omfattende ræs, der dækker de oplevelser, som venter på vejene mellem Golden State og Empire State. Vores innovative og helt nye spilteknologi rykker grænserne for figuranimation, så vi kan genskabe Christina Hendricks og Sean Faris ned til mindste detalje i spillet, hvilket er med til at skabe en både medrivende og fortælling kombineret med ræs i topklasse, udtaler Jason DeLong, ledende producer for Need for Speed The Run.


Christina Hendricks fra Mad Men
Danske biografgængere kender måske Christina Hendricks. Hun spillede den frække Joan Harris i filmen Mad Men, og hun er et godt valg som den kvindelige frontfigur i Need for Speed The Run. Her spiller hun kvinden, der satser på Jack, historiens hovedperson, ved at betale hans tilmeldingsgebyr på 250.000 dollars i håbet om at vinde førstepræmien på 25 millioner. Du er med til at bestemme, om det skal lykkes for hende. Selv er Christina Hendricks ret glad for rollen i dette enestående bilspil. Hun siger:


– Det er vildt spændende at være en del af Need for Speed The Run. Jeg har aldrig før optrådt som en spilfigur, så det er en helt ny oplevelse for mig. Det har været utroligt sjovt at gøre noget så anderledes og at vise en helt ny side af mig selv.
Sean Faris er kendt for sin rolle i The Vampire Diaries, og han anses for at være en af de kommende, store stjerner i Hollywood. Need for Speed The Run, som udvikles af Black Box, udkommer den 17. november i Europa til Xbox 360, PlayStation3, PC, Wii og Nintendo 3DS.


www.needforspeed.com

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.