BullGuard Internet Security software

BullGuard Internet Security software

BullGuard er et antivirusprogram, som jeg har været så heldig at få lov til at anmelde. Antivirusprogrammet slog mig først en smule om kuld, da det viste sig, der var børnelås på programmet. Det ville sige, at stort set alt der havde med internet at gøre, blev spærret!

Det var først, da jeg langt om længe fandt ud af at slå det fra, at jeg fik glæde af BullGuard. Programmet er utroligt effektivt på den måde, at det med det samme jeg tænder computeren, giver en opdatering af, hvordan min computer har det. Den fortæller med det samme, om der er virus eller ”bare” en lille ting, der trænger til en opdatering.

Opdateringer og advarsler

Man skal ikke selv huske på at få åbnet BullGuard, hvilket gør, at man hele tiden er opdateret på computerens situation. Dog anbefaler jeg, at man lige tager et ekstra scan en gang i mellem, for at være på den helt sikre side.

Lige som så mange andre antivirusprogrammer, tilbyder BullGuard en måned gratis premium version, og den benyttede jeg mig selvfølgelig af. Den fortalte, hver gang jeg åbnede computeren, hvor mange gratis dage, jeg havde tilbage.

Børnesikring og scanning

I forhold til andre antivirusprogrammer, er der mange flere muligheder, hvilket gør, at du stort set selv bestemmer, hvad der skal foregå. Den opdaterer, den kommer med advarsler, og så kan man sætte denne børnelås til. Det vil sige, at du bestemmer, hvad dine børn må se og ikke se.

Desuden bestemmer du også i hvilket tidsrum, dine børn må være på nettet. Derved er du sikker på, de ikke roder rundt på din computer, når du ikke er hjemme.

Samtidig advarer den om usikre hjemmesider, så du selv kan tage stilling til, om du vil give tilladelse til siden. BullGuard giver mere frihed og selvbestemmelse, og det fungerer rigtigt godt. Jeg kører selv en hurtig scanning ind i mellem, for at være sikker på, computeren har det godt, men til tider skal der også køres en grundig scanning, og den tager tid.

Det er en god idé, at sætte det i gang når man går i seng, da det tager mange timer. Så er den klar næste morgen og kan fortælle dig, om den er i god stand, eller du skal foretage dig yderligere.

Pris: 549 kroner med licens til 3 pc’er. Du kan hente en gratis prøveversion via linket herunder.

www.bullguard.com/da/products/bullguard-internet-security.aspx

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.