Bliver du hidsig på nettet?

Bliver du hidsig på nettet?

Vi har måske alle sammen oplevet det på et eller andet tidspunkt: pludselig bliver man temmelig hidsig i en sammenhæng på nettet. Det kan være i en tråd på Facebook, eller det kan ske i en tråd i vort eget forum her på Nettips, hvor medlemmer som lyn fra en klar himmel farer i flæsket på hinanden. Mange bliver selv overrasket over denne hidsige reaktion, for man synes jo selv at man er et roligt og gemytligt væsen, som sjældent lægger sig ud med andre mennesker. Men det kan altså sagtens ske, og det kan ske for os alle. Internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen har set på nogle af de årsager, der er i spil, når der pludselig går cyberchikane, shitstorms og netkommunikation i æteren. Der er nemlig visse faktorer, der træder i kraft.

Du bliver vred

Ja, denne sindstilstand er naturligt nok en af de faktorer, der er i spil, når den indre online psykopat skal defineres. Når du bliver vred, bliver du også mere modig og handlekraftig, men der er også bagsider af medaljen: din omtanke og tålmodighed reduceres. Du har måske læst en artikel på nettet, der gjorde dig hidsig, og i et enkelt minuts vred tilstand formår du sikkert at skrive en bitter kommentar og trykke på Send-knappen. Bagefter fortryder du. Nogen kender det måske fra situationer, hvor de drak sig beruset og fik sendt nogle e-mails eller sms’er, som ikke skulle have været sendt.

Det skrevne ord

En anden væsentlig faktor er at du ikke bare sådan lige kan se på afsenderen om vedkommende mener det, eller om der er blandet ironi og sarkasme ind bag linjerne. Sådan er det jo ikke, hvis du debatterer med folk foran dig. Mimik og tonefald røber ofte, hvad personen rent faktisk mener, og derfor er det måske nemmere at forholde sig rationelt til det sagte ord. En kunstpause på et halvt sekund hjælper os også tit på vej til en bedre forståelse. Men på nettet har vi ikke disse hjælpesignaler, og selv om vi kan angive en blinkende smiley for at demonstrere tyk ironi, så er det ikke altid vi får sat den smiley, og så kan helvede være løs.

Man er hårdere

Det er også således at man automatisk giver sig selv lov til at sige tingene hårdere til mennesker, man kun har truffet på nettet. Man glemmer så at sige det menneskelige islæt. Hvis du står over for en anden person og skælder vedkommende ud, mærker du formentlig straks, at vedkommende kun er et menneske. Denne følelse får du ikke, hvis du sviner folk til på nettet. Du glemmer på sin vis, at du skælder et andet menneske ud. Dine udtalelser risikerer at blive ganske anderledes strenge, når det ikke er et fysisk menneske, du står overfor.

Anonymiteten

Og så er det bare så naturligt, at hvis man optræder anonymt på nettet, så tror man straks at man kan tillade sig hvad som helt. Medlemmer her i vort forum er anonyme. Vi klæder os ind i alskens brugernavne, og ingen ved i princippet hvem vi er og hvor vi bor. Vi behøver ikke at stå til regnskab for vores udtalelser, og vi kan tillade os at være bedøvende ligeglade, hvis vi sårer andre. Det kan være en fordel med anonymitet, for eksempel i forummer, hvor man hjælper hinanden, eller i lande hvor censur er et herskende begreb.

Det skrevne ord II

Og lad os vende tilbage til det skrevne ord: det er nemlig ofte meget sværere at forstå en skrevet sætning kontra en udtalt sætning. Vi kan have svært ved at fornemme ironi i en skrevet sætning, og det er tit særdeles svært at fange budskaber, som måske er udtrykt mellem linjerne. Hvis nogen upåagtet kommer til at udtrykke sig lidt klodset i en sammenhæng på nettet, risikerer vedkommende at få sådan en på hatten af andre ophidsede medlemmer, at vedkommende straks trækker følehornene til sig. Man opfatter nemt ord på den forkerte måde, når de læses på nettet.

Gruppementaliteten

Gruppementalitet spiller også ind, når du hidser dig op på nettet. Faktisk oplevede jeg det selv på et tidspunkt, hvor debatten gik lystigt på en forenings hjemmeside. Vi var nogle stykker, som mente det modsatte af bestyrelsen, og på ganske kort tid opstod en relativ heftig diskussion på hjemmesiden, hvor pro’er og kontra’er blev skitseret på lystig vis (ironisk ment…). Faktisk blev tonen ret skinger, og jeg er sikker på at hvis vi havde stået ansigt til ansigt i klubben, havde vi udtrykt os på en anden måde.

Konklusionen er ifølge Internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen, at det er for let at sige at det altid er en særlig gruppe af psykopatiske netbrugere, som skaber den negative debattone på nettet. Nettets muligheder kræver at vi tænker os om, inden vi farer i flint. Det kan ske for den bedste at vi bliver vrede, og så glemmer vi måske at modtageren også har følelser. Vi skal tænke os bedre om – men det kan måske også lære os at være lidt mere tilgivende, når andre falder i.

www.virkeligheden.dk

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.