Bedre internet på vej?

Bedre internet på vej?

Vi lever i en tidsalder, hvor informationer strømmer os i møde dagligt. Hele tiden er mennesket udsat for ydre påvirkninger. Smartphones, der bimler. Intelligente tv-apparater, som serverer nyheder. Tablets som kalder på os i ét væk. Hele tiden er vi online, og det kræver lidt af en internetforbindelse.

For mit vedkommende går det ganske godt. Det lokale el-selskab, SEF, har i samarbejde med Stofa sørget for at jeg har en 75/75 linje. Det betyder at jeg med sindsro kan læse mails samtidig med at jeg lytter til Spotify og ser en film på Netflix – mens fjender skydes i et online spil. Der er masser af  båndbredde, dér hvor jeg bor, men sådan er det uheldigvis ikke alle steder.

Graveloven hjælper med internetproblem

De danske politikere har nyligt vedtaget en lov – den såkaldte gravelov – der gør det muligt at nedlægge fiber i eksisterende infrastruktur som spildevands- og kloakrør. Dermed behøver det ikke at koste en bondegård at etablere hurtigt fiber i de byer, som halter lidt bagefter på hastighedssiden.

Undersøgelser viser at cirka 280.000 danske familier lider af dårlig eller endda meget dårlig internetforbindelse, og det er jo noget møg, når vi lever i denne digitale tidsalder. Det er i landsbyerne at den er helt gal. 15 procent af indbyggerne dér angiver at forbindelsen er helt ad pommern til. Det viser en Megafon-undersøgelse.

Billigere og mere effektivt

Den nye gravelov gør det altså nemmere at få bredt det brede bånd ud til folket – også til landsbyfolket. Søren Sørensen, administrerende direktør for det østjyske energiselskab NRGi, siger:

– Den ny gravelov er et rigtig godt eksempel på, hvad det vil sige at tænke byerne smartere. Det tyder på, at loven kan give mulighed for at få de hurtige forbindelser ud til endnu flere danskere på en billigere og mere effektiv måde ved at undgå omfattende gravearbejde og i stedet gøre brug af eksisterende infrastruktur. Jeg frem til at blive klogere på mulighederne i den nye lov.

En konference i februar 2017 lægger fokus på muligheder og perspektiver i den nye gravelov. Konferencen er arrangeret af NRGi i samarbejde med interesseorganisationen Gate 21.

Vidste du, at 94 procent af danske familier har adgang til internettet?

www.nrgiinfo.dk/smart-city/

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.