Kære venner, pas på derude. Ellers risikerer I at nogen tager fusen på jer, og det kan komme til at gøre ondt. Hånlig latter og drilske kommentarer. Aprilsnar! Haha, du hoppede på den. Troede du virkelig at det var rigtigt, hahahaha.
Suk, ikke sandt? De fleste af os kender til følelsen af at tro på vores medmennesker for sekunder senere at få skreget Aprilsnar ind i ørerne – blot fordi man troede fuldt og fast på det der blev sagt. Ja, det gør ondt. Selvtillid og åbenhed lider et knæk. Er det nu slut med at stole på menneskene omkring dig?
Aprilsnar har eksisteret i en årrække. Spøgen menes at stamme fra den lille by Donvertown nær Glasgow i Skotland. Her boede den lille, arbejdsivrige mand Patrick MacHansson sammen med sin familie i et hyggeligt byhus. MacHansson arbejdede som en slags daglejer hos lokale bønder, og han fik hurtigt ry af at være en stabil arbejdsbi.
Skrev aprilsnar ned
Indtil han en dag fik nok af at alle udnyttede ham på det groveste. Han besluttede sig i 1923 for at nu skulle det være slut. 1 gang om året ville han tage fusen på byens borgere og de lokale bønder skulle heller ikke snydes for at hoppe på en limpind.
Derfor tog MacHansson den beslutning at han den 1. april hver år ville narre alle mennesker omkring sig, familien inklusive. Faktisk mener man, at MacHansson havde en slags drejebog, hvor han løbende igennem årene nedfældede alle sine tossestreger, altså aprilsnar, og han åbnede denne drejebog 14 dage før den 1. april, hvorefter han gik i gang med at lægge snedige planer.
Formålet var naturligvis at han ville forberede sig i god tid, så hans aprilsnar var så naturtro, ægte og troværdig som muligt. Og det belønnede sig. Det lykkedes nemlig MacHansson at narre alt og alle omkring sig i mange år, indtil en dag det gik galt. Det vender vi tilbage til.
Borgmesteren var utro
Hans allerførste aprilsnar gik ud over byens borgmester, og det vakte meget stor ballade, da spøgen løb af stablen. MacHansson fik nemlig spredt et rygte på byens mest populære værtshus. I whiskyrus og cigaretrøg fik han smidt et rygte ud der gik på, at borgmesteren var utro med den lokale storbondes kone. Ingen fandt ud af at det var MacHansson, som slap rygtet løs, fordi alle var fulde. Men ballade, det blev der i den grad!
Aprilsnar nummer 2 gik ud over en af de bønder, som MacHansson arbejdede for. Bonden var lidt af en fedtsyl, og han var berygtet for at behandle sine ansatte dårligt. En dag blev det for meget for MacHansson, som derfor planlagde en snedig aprilsnar: han fik smuglet en syg høne ind i hønsegården, og inden der var gået mange timer den dag, søgte samtlige høns væk fra hønsegården – undtagen den syge høne. Resultatet blev at bonden skilte sig af med samtlige høns og fik bygget en spritny hønsegård.
Aprilsnar nummer 3 gik ud over MacHanssons egen kone. Hn var nemlig led og ked af at hun konstant var efter ham, når han kom halvfuld hjem fra værtshus. Man kan jo godt forstå at fruentimmeret mente at det var overflødigt at han skulle drikke sig i hegnet hver torsdag, så hun brokkede sig højlydt. En dag inviterede MacHanssonhende med på værtshuset. Han bestilte 3 store øller og 3 meget røgede whiskyer til hende. Hun kiggede forfærdet på glassene og sagde surt, at det kunne hun da ikke drikke, hvortil MacHansson svarede:
– Nå, så kan du se at det ikke er for sjov at jeg kommer her.
Dukke blev hans skæbne
Den sidste aprilsnar, som MacHansson stod for, blev samtidig en tragisk afslutning på en aprilsnar karriere. MacHansson mente nemlig at hans gamle lærere på den lokale skole trængte til en lærestreg. Derfor begav han sig hen på skolen en meget tidlig morgen den 1. april, hvor han ville hejse en dukke op i flagstangen. Dukken forestillede djævlen. Uheldigvis knækkede snoren, og dukken lande oven på MacHanssons skaldede isse. Det styrt overlevede MacHansson ikke.
I dag har man indrettet et museum i Donvertown. Sammenlagt nåede MacHansson at drive 23 aprilsnar, inden det altså gik galt. På hans gravsten står der:
Patrick MacHansson (1907 – 1946)
Elsket og savnet (nej, aprilsnar)
Jeg tror denne historie er en aprilsnar i sig selv, godt forsøgt 🙂