
For år tilbage afprøvede jeg en Linux-distro, der hedder Ubuntu. Det skete på en ældre stationær computer, som alligevel var på vej til de evige jagtmarker, men som var for god til blot at kassere. Derfor foreslog en god netven her på Nettips, at jeg forsøgte mig med en Linux distribution, og det blev altså Ubuntu.
Jeg husker at jeg var ret imponeret over Ubuntu. Et superlækkert styresystem, som sagtens kunne trækkes normalt igennem på en ældre pc. Maskineriet havde svært ved at trække datidens Windows-version, men Ubuntuen gled glat, og jeg husker at jeg var ret hooked på distroen.
Siden skete der ting og sager, og jeg blev forelsket i Windows 7. Ubuntu røg i baggrunden. Ikke af ond vilje, men simpelt hen fordi jeg har det bedst i Windows – sikkert en vaneforbrydelse, men tryghed og rutine kan være en fordel. Måske er det på tide at afprøve Ubuntu igen?
50 gratis programmer
I al fald faldt jeg over en artikel på It’s FOSS, som løfter sløret for 50 gode programmer til Ubuntu. Da jeg ikke har en fungerende Ubuntu stående på hjemmekontoret, skal jeg ikke kloge mig på forslagene, men jeg bringer gerne disse videre til folk, som har en Ubuntu kørende, og som måske trænger til inspiration.
Artiklen hos It’s FOSS er delt op i kategorier, således at det anbefalede software er delt op, så det er nemmere for dig at finde det du har brug for. Kort fortalt kan jeg løfte sløret for følgende:
Browsere
Her nævnes Google Chrome som et godt valg, hvilket ikke kan overraske. Hvis du logger ind i browseren, kan du synkronisere en masse fra computer til computer, men husk at Google holder øje med dig. Brave er navnet på en anden browser til Ubuntu. Den skulle være mere sikker og anonym og så er der indbygget annonce-blokerer.
Musik
It’s FOSS nævner en række programmer, der har med musik at gøre. Her anbefaler de for eksempel en afspiller, der hedder Sayonara – en letvægts musikafspiller. Skal du redigere musik, er der altid Audacity. Streaming af musik? Så er der Spotify eller Nuvola, der gør det nemt at streame musik fra forskellige musiktjenester.
Video
Har du lyst til at afspille video på din Ubuntu, er der forskellige muligheder. It’s FOSS nævner 2 af disse: Den gamle kending VLC, som altid har været en af mine personlige favoritter samt MPV, som åbenbart er supergod og knapt så ressourcekrævende.
Billedbehandling
Har du brug for at redigere fotos og billeder på din Ubuntu, kan du altid ty til Gimp. Et mesterværk af et gratis billedbehandlingsprogram. Du kan også se på Inkscape, som skulle være godt til vektorgrafik.
Og meget mere til Ubuntu
Jeg skal ikke kede med flere ord herfra, men blot henlede opmærksomheden på listen over de 50 gratis programmer til Ubuntu. Hvis du klikker ind på artiklen, støder du ind i software som Krita, Pinta, Darktable, Shotcut, Handbrake, Shutter, LibreOffice og mange andre gode tilbud.
Hej Tak for artiklen. Jeg støtter med valget af Ubuntu.
Jeg har også engang forsøgt at arbejde med dette operativsystem – jeg kunne virkelig godt lide det. Men efter Windos skal du vænne dig til det. Jeg husker, jeg blev plaget med dirigenten og installeret dette OS på harddisken. Især hvis der er 2 systemer – Winds point-blank ikke ønskede at se en harddisk med Linux-filer.
Måske har jeg gjort noget forkert …?