Youtube Battle: Slam

Youtube Battle: Slam

Det er populært at battle, det vil sige at fighte imod hinanden på forskellige niveauer og situationer. Rappere ynder at battle (tror jeg nok), og det skulle også være en yndet sport at battle grimme ord til hinanden i visse skolegårde. Nu tager Youtube battle-tanken op og lancerer deres Youtube Slam. Meningen er at udvalgte videoklip skal battle imod hinanden, to og to. Man har længe kunnet stemme på videoerne ved at bruge tommelfinger opad eller nedad, og det har så indikeret hvilke videoklip der måske var værd at bruge tid på. Nu er der altså dømt tvekamp imellem videoklip, og du er med til at bestemme vinderne.

Der er oprettet tre kategorier:

  • Comedy
  • Nuttet
  • Bizar

Kategorierne i sig selv lægger op til tankespind. Youtube Slam foregår på den måde at videoerne præsenteres to og to på samme side, og når du har set dem begge, kan du stemme på den ene af dem. Når der så er gået en uges tid, dukker nye videoklip op på Slam-kanalen. Dog skal du vide at der tusindvis af videoklip i de tre kategorier, så du løber nok ikke tør for Slam-muligheder lige med det samme. Formålet med Youtube Slam skulle være at give kommende videostjerner en chance for gennembrud på Youtube, ikke kun aktører, men også instruktører og idemagere. Da Nettips var inde på Slam for at se tiltaget igennem, mødte vi en bizar bug: de to videoklip der skulle dyste imod hinanden, var identiske, så det var lidt svært at foretrække det ene videoklip fremfor det andet…

www.youtube.com/slam/

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.