Xbox – også til spil

Xbox – også til spil

I huset, hvor disse linjer forfattes, har vi altid sat pris på et godt spil. Når jeg tænker tilbage til tiden, hvor spillene kunne ligge på én 1,44 MB diskette, bliver jeg glad og tilfreds indeni. Larry Laffer, som ville snyde trusserne af pigerne, og Indiana Jones, som var på jagt efter den hellige gral. Nams. Siden kom Wolfenstein, og det gav ballade blandt tyske soldater. Doom, FIFA og hvad de ellers hed overtog computerskærmen, indtil vi for alvor gik over til vor tids foretrukne medie til spil, den moderne konsol.

I dag præges markedet typisk af Xbox 360, PlayStation 3 og Nintendo Wii. Alle tre konsoller er gode på hver deres måde, og man får næsten krigslignende tilstande, hvis man starter diskussionen: hvilken konsol er bedst? Bare rolig, det gør jeg ikke. Jeg vil bare konstatere, at vi her i huset er Xbox 360 fans. Det er en laber konsol, og vi har mange gode timer foran skærmen, når det ene gode spil efter det andet lægges i drevet. Faktisk bruges vores Xbox 360 kun til spil. Eller rettere: omkring 90 procent af tiden ved konsollen går med spil.

Sådan er det ikke på overalt. Undersøgelser viser nemlig at blot 60 procent af de amerikanske Xbox Live brugere kun bruger Xbox 360’en til spil. Og hvad så med de resterende 40 procent? Jo, de bruger konsollen til streamede film på kanalen Netflix, musik via Zune og Lats.fm og så socialt bongobongo på Twitter og Facebook. Herfra skal der komme et gæt, der pejler de danske brugere i samme retning. Europæere er i mange situationer et efterabende folk, og især når det gælder multimedier. Hvad de tossede amerikanere foretager sig, efterlignes ofte på vore breddegrader. Men der er håb forude: med Kinect er der åbnet op for, at Xbox 360 konsollen bliver endnu mere populær. Men lad os nu se. Indtil videre bruges konsollen her i huset også til musik, men da handler det om Rock Band og Guitar Hero.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *