Windows 10 – hvorfor?

Windows 10 – hvorfor?

Nå, så var det Microsofts tur til at tage fusen på os computermennesker. Her gik vi og troede at den næste version af Windows naturligvis skulle hedder Windows 9, efter at de to foregående versioner hedder Windows 7 og Windows 8. Efter 8 kommer 9. Næ, ikke altid, for den næste version af Windows skal altså hedde Windows 10. Det er kommet bag på de fleste, og spekulationer går selvfølgelig på, hvorfor Windows 9 skal hedde Windows 10. Det ville jo være mystisk hvis den næste større opdatering efter Android 4 kommer til at hedde Android 6.

Gisningerne om Microsofts overraskende skifte i rækkefølgen går på, at firmaet ønsker at signalere et nyt styresystem. Windows 7 er fantastisk, mens Windows 8 er blevet udskældt på grund af nye brugerflader og arbejdsgange. Ramaskriget over den manglende startknap runger stadig i gangene rundt omkring, og selv om Microsoft regnede med at redde stumperne med en 8.1, så mærkes slagene stadig på Microsofts blege overkrop. Med en Windows 10 tror og håber Microsoft formentlig, at slagene drosler ned, og at de kærlige stryg vender tilbage.

Windows 10 er ifølge Microsoft en helt ny start. Det bliver første generation af en række nye Windows’er, hvor kodeordene er arbejde, spil og forbindelse. For alvor vil vi forbrugere mærke at Windows bliver et gennemgående styresystem, uanset om vi taler tablets, pc’er, smartphones eller Xbox.

Den mere kuriose version af den manglende Windows 9 går på sprogvanskeligheder. Hvis Windows 9 udtales Windows Nine, vil dette se mærkeligt ud i Tyskland, hvor Nine = Nein = Nej. En Windows Nej rimer på Windows Fiasko.

http://preview.windows.com

Læs også:

1 Comment

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *