Wifi harddisk til din smartphone

Wifi harddisk til din smartphone

Min Samsung Galaxy Nexus er en smartphone, som jeg i bund og grund er rigtig glad for. Den kan rigtigt mange ting, og jeg bruger den primært til tjek af mails, netsurfing, nyhedslæsning og telefonopkald en gang imellem… Der, hvor den ikke rigtigt slår igennem, er på lagerpladsen. Sølle 16 GB kan Nexus’en kapere, og det er vel lige i underkanten her i 2013, hvor man snakker terrabyte. Der er heller ikke mulighed for at proppe et memorycard i telefonen, så det er svært at se hvordan man så kan udvide lagerpladsen. Men det er der heldigvis råd for. Det kan nemlig fixes med en ny wifi harddisk fra Adata.

Denne trådløse wifi harddisk fra Adata hedder DashDrive Air AE800. Man kan roligt kalde det for et godt supplement til din smartphone eller tablet, idet denne DashDrive Air AE800 har en kapacitet på 500 GB, og pladsen kan streames “igennem luften” via wifi til dit iOS eller Android apparat. Du skal blot installere en app på din smartphone eller tablet, og så er forbindelsen imellem DashDrive Air AE800 og smartphone/tablet etableret. Her skal det lige indskydes at DashDrive Air AE800 også passer fint til en stationær eller bærbar computer, og hermed kan du nemt foretage en backup af dine data på computeren – trådløst uden brug af kabler.

Flere personer ad gangen kan bruge harddisken, hvilket betyder at hvis man har lagt en stak film på harddisken, kan flere personer ad gangen streame film direkte til deres apparater uafhængigt af hinanden. DashDrive Air AE800 kan desuden også bruges som en trådløs router, hvor op til 8 apparater kan trække på den fælles trådløse internetforbindelse. DashDrive Air AE800 magter desuden at stå som backup inden for strøm! Den fungerer nemlig som mobil oplader, som holder i op til 8 timer. Hermed kan du give din smartphone kunstigt åndedræt, hvis den løber tør for strøm. DashDrive Air AE800 måler 13,4 x 8 x 2,15 centimeter og vejer 215 gram. Prisen er 819 kroner.

www.adata-group.com

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *