Walkman – er den død?

Walkman – er den død?


Nu har jeg købt mig en walkman.
Michael Hardinger. Eks-Shubidua. 1981. Senere plagieret af Hej Matematik i en ganske udmærket udgave. Men tilbage til den omtalte walkman. Det var Sony, som i slutningen af 1970’erne bragte den berømte walkman på banen, da de serverede et teknisk vidunder: en cassettebåndoptager i minimal størrelse med dertil hørende hovedtelefoner. Den blev bygget fordi en tekniker ønskede at lytte til musik, når han fløj fra A til B. Og siden kan man roligt sige, at Sony har ligget stabilt på magten, når det handlede om at købe en walkman. Nu tror mange sikkert, at denne walkman omsider er død. Vi har fået smartphones, og hvem gider at eje en walkman, der hverken kan hente mails eller tjekke vejrudsigt. Det gør Sony. Og det gøres med et spritnyt produkt.

Produktet hedder NWZ-WH505 og NWZ-WH303, fordi der er tale om to næsten ens produkter. 505’eren er storebror, fordi der er tale om en walkman med 16 GB indbygget lager, mens der kun er 4 GB på 303’eren. Men hvad er det egentlig for nogle walkmen, som Sony lancerer her i 2013? Jo, der er såmænd tale om en hovedtelefon, som indeholder 3 dele: afspiller, hovedtelefon (!) og højttaler. Afspilleren og hovedtelefonerne siger næsten sig selv, hvad de er for nogle størrelser, mens højttaleren fungerer når du hænger hovedtelefonerne på halsen og trykker på en enkelt knap. Pludselig har du og dine omgivelser lyd omkring jer.

MP3-afspiller i 20 timer

Batterilevetiden melder om 20 timers musikafspilning, og hvis du køber den store model, kan du have omkring 4.000 stykker musik med dig. Det i sig selv er jo ganske imponerende, men spørgsmålet er blot, om den famøse walkman ikke er lige til at pakke sammen og begrave? Er tiden med MP3-musik i ørerne ikke ved at være passé? Nu skal jeg selv passe en smule på, fordi jeg selv bruger min iPod hver gang jeg forsøger at være sund i det lokale fitnesscenter. Det er jo også blot en MP3afspiller uden de store muligheder. Min iPod er bare lille og handy og fylder ingenting.

Hvis jeg skal lytte til seriøs musik, foregår det efterhånden udelukkende i streamede versioner. Netradio og Spotify er mine musikalske venner, og her lader jeg mig ikke begrænse af sølle 4.000 numre. Næ nej, vi taler om millionvis stykker musik. Eneste hurdle ved denne streaming er internetforbindelsen. Når jeg render rundt herhjemme, sørger husets Wifi for, at der er net på vores iPad, og når jeg er på farten har jeg som regel 3G eller det der er hurtigere til at holde min Spotify konto i gang.

Hvad gør du? Er den berømte walkman død, eller overvejer du at købe de nye modeller fra Sony til henholdsvis 980 kroner og 1650 kroner?

www.sony.dk

{fcomment}

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *