Vi er trætte af pakker

Vi er trætte af pakker

Nå, så landede man lige så stille i 2015, og et af mine første skudsmål her på Nettips var, at vi formentlig vil opleve ting og sager, når det handler om vores tv pakker. Et par dage senere modtog jeg en pressemeddelelse, der faktisk giver mig ret. Så bliver man stolt. Tænk, at ens forudsigelser virkelig ramte plet …

Nej, lad os lige kaste et blik på essensen af den pressemeddelelse, som jeg fik fra Forbrug.dk. Den handler om at vi forbrugere dumper markederne for tv, bredbånd og mobiltelefoni. Disse totalt uigennemskuelige pakker kan virkelig hidse os op, og personligt er jeg parat til at skrotte hele svineriet og så ellers betale on demand: betal for det du bruger. Nix weiter!

Og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerforholdsanalyse – en frisk fætter – fortæller at markederne for tv, bredbånd og mobil lander på de tre nederste pladser ud af 50 stk! Et vink med en vognstang til disse brogede brancher, som lancerer attraktive pakker, som blot er volapykagtige at gennemskue. Nul putte, jeg er så træt af disse snedige pakker, som ingen kan kikke i kortene. Eller som i al fald er meget svære at få noget fornuftigt ud af.

Forbrug.dk giver tre gode råd, som vi naturligvis straks bringer videre til læserne på Nettips:

  • Tv: sammenlign priser og udvalg hos flere udbydere. Dette kan du for eksempel gøre på Forbrug.dk, som har et sammenligningsskema.
  • Bredbånd: Hvilke muligheder har du for at modtage bredbånd? Tjek det ud på Erhvervsstyrelsens bredbåndsguide
  • Mobiltelefoni: Er der binding på dit abonnement? Hvad er mindsteprisen i bindingsperioden?

Læs hele analysen ”Forbrugerforholdsindekset for 50 danske markeder” på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside (pdf)

www.forbrug.dk/Raad-og-rettigheder/Svaere-markeder/10-svaere-markeder

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *