Vi downloader apps i stride strømme

Vi downloader apps i stride strømme

Apps er som regel mindre programmer og spil til smartphones. Der findes i titusindvis af disse applikationer til smartphones som HTC Desire, iPhone, Samsung Galaxy, Blackberry og hvad de nu ellers hedder disse geniale apparater. Mange apps er helt gratis og koster ikke så meget som en flad femmer, mens andre kan erhverves for beskedne beløb. iPhone skal have en del af æren for at apps er voldsomt populære, og nu viser undersøgelser, at folk downloader flere apps end musikfiler. I al fald hvis det handler om iPhonisternes brug af apps og musik fra iTunes.

På lidt over to år er der hentet apps fra App Store mere end seks milliarder gange, og det slår faktisk antallet af musikdownloads via iTunes, skriver CNN. Eksperter er ikke overraskede over udviklingen, idet rigtigt mange apps er gratis, og netop gratis varer er og vedbliver med at være en eftertragtet vare for folk. Musikken derimod koster klejner, og så er vi mennesker i mange tilfælde en smule tilbageholdende, hvis man altså ikke downloader musikken ulovligt.

Personligt har jeg et lidt ambivalent forhold til disse apps. Efter min mening er der mange apps, som er spild af tid og ikke værd at bruge ressourcer på. Min HTC Desire kan stadig kun downloade gratis apps via Marked, men når Google åbner op for at vi danskere kan hente købe-apps, tror jeg at situationen bliver en anden for mit vedkommende. Så skal jeg nok få åbnet op for gashåndtaget.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *