Vedhæftede filer blokeres

Vedhæftede filer blokeres

Hej,
Fra en bekendt modtager jeg somme tider e-mails med vedhæftet fil. Men Outlook Express har flere gange fjernet adgangen til disse filer, fordi de skulle være usikre. Filerne har ofte endelsen .doc. Kan jeg alligevel “snyde” systemet og åbne filerne, og er det forsvarligt?
Som beskyttelse mod virus m.m. har jeg købt og installeret Norton Antivirus, og downloadet BitGuard Personal Firewall samt Spamfighter. Jeg har installeret Windows XP.
Anonym (vi har navn og adresse på afsenderen)

Hej
Umiddelbart virker dit “system” sikkert nok – dejligt at læse! Outlook Express har ”lukket af” for adgangen til visse filer af sikkerhedsmæssige årsager, idet filerne kan være fyldt med ondsindede viruskoder, der gør livet surt for enhver hobbynørd.
Her er en opskrift som måske løser dit problem:

    * Åbn Outlook Express og klik på Funktioner
    * Vælg Indstillinger og derefter fanebladet Sikkerhed
    * Her fjerner du fluebenet ud for “Tillad ikke åbning af vedhæftede filer der muligvis indeholder …..”
    * Klik Ok – luk Outlook Express.
    * Næste gang du åbner programmet, skulle der gerne være adgang til de vedhæftede filer.

Et generelt råd er dog at du skal være meget påpasselig med at klikke på vedhæftede filer.

Med venlig hilsen
Allan

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *