VDownloader henter film på nettet

VDownloader henter film på nettet

Hvis der skal tygges videoklip ved computeren, er det oftest Youtube, der tages i brug. Googles videoportal, der blev købt for nogle milkliarder, er et af nettets mest besøgte websteder, og der uploades timesvis af videoklip hvert minut. Jo, Youtube er bestemt et underholdende sted at bevæge sig hen, hvis man ønsker videoklip i forskellige udformninger. En ulempe er det imidlertid, hvis man ikke er online. Ingen internetforbindelse, ingen videoklip. Med mindre man downloader videoklippene til hardfdisk eller telefon. Dertil har man brug for en eller anden løsning, og det er netop hvad VDownloader er: et gratis program, du tager i brug hvis du skal downloade videoklip fra nettet.

Det er ikke kun Youtube videoklip VDownloader kaperer. Facebook, Blip.tv, MegaVideo, Veoh, Vimeo, Metacafe, DailyMotion, Google Video og Yahoo Video er blot et lille udpluk af de steder, hvorfra videoklip downloades ved hjælp af programmet. Det smarte er altså at du nu kan hente disse videoklip og afspille dem, også selv om du er offline, eller hvis du ønsker at spare på dit dataabonnement på mobilos. Og det hele foregår relativt smertefrit.

Download når du spiser
Når du downloader dine videoklip, kan du gemme i forskellige formater, og VDownloader understøtter mange forskellige filformater: AVI, MKV, MP4, MPG, 3GP, VCD, SVCD, DVD og FLV er nogle af de filendelser du kan vælge imellem, og du kan naturligvis overføre de gemte videoklip til din iPod, iPhone, PSP eller anden smartphone du måtte være i besiddelse af. Når du gemmer bestemmer du selv til en vis grad hvilken kvalitet du ønsker at gemme i. VDownloader har mange praktiske finesser indbygget, blandt andet kan du sætte programmet til at downloade video, mens du nyder aftensmåltidet eller går tur med hunden.

Bemærk at du kan komme ud for at visse videokanaler nægter dig adgang. Dette skyldes formentlig at du sidder på en dansk IP-adresse, som ikke har adgang til herlighedermne på det pågældende site. VDownloader fås også i en købeversion med – selvfølgelig – ekstra flere smarte funktioner indbygget. Happy downloading! Husk venligst loven om ophavsret…

www.vdownloader.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *