USB pladespiller og andre gadgets

USB pladespiller og andre gadgets

Her er ting du ikke kan leve uden. Eller kan du?

Der er altid et eller andet man mangler i sit liv for at gøre det mere perfekt. Hvis du er i tvivl om hvordan det egentlig ser ud med rengøringen af tastaturet eller musen, så kunne du måske bruge et digitalt mikroskop, som kan forstørre op til 200 gange. For den beskedne pris af små 180 dollars får du mikroskop, mikroskopholder, DinoCapture Software, der skulle kunne bruges til Windows 98SE, ME, 2000, XP Mac OS9, OSX.
www.thinkgeek.com/gadgets/electronic/923a/

Hvis du er træt af headsæt til din mobil, så kan du selvfølgelig lade nostalgien råde og lade minderne få frit løb. Jeg tror du ville vække opsigt over alt med dette retro håndsæt. Prisen skulle ligge mellem 5-30 dollars.
www.thinkgeek.com/gadgets/electronic/7830/

Styr med fødderne
Hvor mange gange har du ikke spillet et eller andet skydespil med efterfølgende ømme arme og håndled? Her mener man at have fundet den perfekte aflastning, for her er det fødderne der skal bruges. Hvis kampen bliver for voldsom risikerer du dog, at underboen bliver en anelse mopset. Prisen skulle ligge på omkring 70 dollars.
www.thinkgeek.com/computing/input/8e46/

Hvis du nu ligger inde med en masse vinylplader, er det smart at lægge dem på computeren og så lave dem om til MP3. Denne USB pladespiller skulle kunne køre på både pc og Mac. Det gode program Audacity (freeware) medfølger. Pris 150 dollars.
www.thinkgeek.com/electronics/audio/8be8/

Du kan sikkert få ovenstående gadgets gennem et europæisk eller måske også et dansk site, men så er der lige det med at overbevise fruen i huset om det nu er nødvendigt. Held og lykke med dét projekt.

www.thinkgeek.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *