USB nøgle til din smartphone

USB nøgle til din smartphone

Hvad gør du hvis du ønsker en backup af filer, der ligger på din smartphone? Jo, jeg tænkte det nok: du bruger naturligvis Google Drev, Dropbox, SkyDrive eller iCloud. Det er blevet helt almindeligt at vi gemmer vores ting i skyen, og det er da også usædvanligt belejligt og nemt. Mange gange går det helt automatisk. Hvis jeg fx tager billeder med min Android smartphone, lægges der automatisk en backup i min Google sky (det har jeg selv valgt til). Dermed behøver jeg ikke at græde store tårer, hvis telefonen går i stykker eller hvis den mistes. Men nogen foretrækker måske at skille sky og smartphone ad. Hvordan dannes der så backups af telefonens indhold? Via USB kabel? Eller via en ny USB nøgle, der kan sluttes til din smartphone?

Det er Adata, som er ude med den lille ny, der fås i størrelser på 16 eller 32 GB. Adata kalder den ny USB nøgle for Dashdrive Durable UD320, og den er så fiks indrettet at den har en såkaldt On-The-Go-feature (OTG), så den kan kobles til din smartphone uden problemer. UD320 har nemlig en smart adapter – en mikro USB-adapter – der passer til enhver smartphone med Android 4.1 eller derover. Der er udviklet et lille program, der gør det superlet at bruge USB nøglen til din Android smartphone. Den lille USB version koster knap 100 kroner, mens storebror på 32 GB koster 170 kroner.

www.adata-group.com/product_feature_1_234_en.html

{fcomment}

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *