Update: Activision og Microsoft

Update: Activision og Microsoft

Vi har for kort tid siden skrevet om spillet Call of Duty: Modern Warfare 2 og om Microsofts problemer med et program til at installere Windows 7 via USB, og der er sket en del siden da.

Call of Duty: Modern Warfare 2
Forventningerne til spillet har været skyhøje, både fra udgiverens og brugernes side, og det er sjælden at et spil bliver omtalt og forudbestilt så meget som dette her. Som sagt har vi skrevet lidt om det her: http://www.nettips.dk/spil/443-call-of-duty-modern-warfare-2.html.

Salgstallene fra de første 24 timer ser ud til at overgå de vildeste forventninger. I 2008 udkom Take Two’s Grand Theft Auto IV og spillet solgte i løbet af de første 24 timer på verdensplan 3,6 millioner enheder, og det var rekord.

Activision har meddelt salgstallene for Nordamerika og England, hvor spillet udkom først,  og her nåede de 4,7 millioner solgte eksemplarer inden for de første 24 timer, og har derved sat en ny standard. Salget skulle have en værdi af over 310 millioner $ . Da spillet findes til både PC, Xbox 360 og PS3 og vi nu er tæt på julehandlen, regner de fleste med at spillet slår alle rekorder.

Windows 7 USB/DVD tool
Microsoft er som allerede fortalt rendt ind i et licens problem angående deres Windows 7 USB/DVD tool, da de er blevet beskyldt for at have brugt koder fra et program der er udgivet under GPL licens.
http://www.nettips.dk/news/458-microsofts-licensproblem.html

Microsoft fjernede i første omgang dette værktøj, der skulle gøre det lettere at installere Windows 7 på netbooks uden dvd drev. Efter at have undersøgt sagen kommer de nu med en forklaring.

Uddrag fra siden:
When it comes to our attention that a Microsoft component contains third party code, our aim is to be respectful of the terms under which that code is being shared. As a result, we will be making the source code as well as binaries for this tool available next week under the terms of the General Public License v2

Du kan læse hele skrivelsen her:
http://port25.technet.com/archive/2009/11/13/update-on-the-windows-7-download-tool-or-microsoft-to-open-source-the-windows-7-download-tool.aspx

Kommentar:
Selv om den løsning som Microsoft kommer med her, muligvis til dels kan løse deres problem, så har sagen alligevel en hvis bismag, for enten har Microsoft ikke ret meget styr på hvad de får lavet ude i byen, ellers har de et meget afslappet forhold til licensaftaler, der ikke normalt har med firmaet at gøre.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *