Ulæst post i Gmail

Ulæst post i Gmail

Jeg har stor fornøjelse af den gratis webmail fra Google. Den hedder Gmail og når folk spørger hvad det er for noget, plejer jeg at sige at det er en konkurrent til Hotmail. Det ved masser af mennesker nemlig hvad er. Hotmail er næsten synonymt med webmail, og mens Hotmail ejes af Microsoft, hører Gmail altså til Google. Det er nu ganske hyggeligt med disse magtkampe på nettet. Nå, men jeg er altså glad for Gmail. Det er slut med at bruge Outlook i privat øjemed, og al e-mail korrespondance klares via Gmail. Gmail har jeg jo overalt, hvor der er internet, for eksempel på campingpladser, uddannelsesinstitutioner, cafeer, biblioteker, fitnesscentre og burgerbarer med papburgere.


Forleden dag havde jeg brug for at få et overblik over de e-mails, som jeg manglede at kigge igennem. Her kan jeg naturligvis blot tjekke de forskellige etiketter ude i venstre side, hvor der med fed skrift angives, hvor mange mails jeg mangler at kigge igennem. Men der findes også et andet trick, som jeg gerne giver videre: man kan nemlig søge efter ulæste e-mails i Gmail. Og det er nemt. Skriv følgende i søgefeltet på Gmail (uden mellemrum):


Is:unread


Herved vil Gmail finde alle de ulæste e-mails, som du har liggende. Ved samme lejlighed fandt jeg ud af, at man kan søge efter andre ting via den smarte is:-søgning. Det kan du se ved at kigge på den illustration, som denne artikel har ved sin side. Har du gode søgetips til Gmail?


www.gmail.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *