Udkig fra verdens højeste bygning

Udkig fra verdens højeste bygning

Burj Khalifa i Dubai skulle efter sigende være verdens højeste bygning. Denne beskedne bygning er 828 meter høj, og Google satte sig for at vise omverdenen udsigten fra denne verdens højeste bygning. De lurede en smule på, hvordan dette bedst kunne arrangeres, og Google valgte endnu en gang at tage deres imponerende Street View i brug. Mange af os kender mest Street View fra byer, hvor man i gadehøjde kan se veje, gader og stræder fotograferet af den specielle Google bil. Som sagt er det primært billeder fra veje i større byer, Google Maps indhenter til Street View, men Google har dog haft den kreative tænkehat på i visse tilfælde, hvor togruter og alpeoplevelser er foreviget via Street View. Nu er turen altså kommet til verdens højeste bygning.

Det er første gang at Google trækker deres Street View udstyr op i en skyskraber, og det tog folkene 3 dage at indsamle data nok til at kunne servere et spændende resultat for dig og mig. Der er naturligvis tale om fascinerende 360 graders optagelser fra bygningen, både indendørs og udendørs, og jeg synes du skal prøve at tage turen op til etage 124, hvor udsigten er ret enestående. Du kan også vælge at iklæde dig rollen som vinduespudser på 73. etage. Hvis du tør.

Skulle du overveje at rejse til Dubai og opleve verdens højeste bygning, kommer du til tops med en elevator, der fragter dig af sted med en hastighed på cirka 30 km i timen! Du kan vælge at stå af på 76. etage, hvor du kan tage en svømmetur i verdens højest beliggende swimmingpool.

www.google.ae/streetview

{fcomment}

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *