Truslen bag computeren

Truslen bag computeren

Vi læser meget om folk, der får virus, malware eller i ekstreme tilfælde bliver del af et botnet uden deres egen viden. Hvorfor det sker, er meget enkelt: der sidder en spade cirka 40 centimeter fra skærmen!

En af de uheldigste ting jeg har oplevet angående computere, er at folk køber en maskine, hvor der er præinstalleret en 60 eller 90 dages prøve på et eller andet antivirusprogram. Af en eller anden grund ser det ud til at få kunder opdager at dette program kun er effektiv i et bestemt antal dage og så egentligt er virkningsløst. Sælgeren fortæller det for det meste ikke, og køberen er bare glad for det virker.

Det, der så er helt utroligt, er så at mange ikke opdager hvor galt det står til, før de får ballade med familie eller venner fordi der er hentet emailadresser fra den angrebne maskines adressekartotek, og disse adresser bliver så enten overdænget med spam, eller bliver brugt som afsender til phishing eller spammails.

Hvis man er ude og køre i sin bil og den lyder forkert, så undersøger man sagen, og det burde man også hvis computeren begynder at gå langsomt eller begynder at foretage sig noget uventet. Hvis computeren opfører sig underligt eller kører utroligt langsomt, så tjek maskinen med dit antivirus og anti-malwareprogram. Hvis du har fået noget crap ind på maskinen eller den bare ikke kører ordentligt, så er der flere fora der kan hjælpe dig. Der findes fremragende fora både til Mac-, Linux- eller Windowsbrugere.

Du er ikke anonym!
Mange tror at de er helt anonyme når de er på nettet, men her tager de grueligt fejl. Internetselskabet har logfiler på hvornår du er på, og hvis du bruger Google eller en anden søgemaskine, så ved de også hvad du søger efter. Google siger de samler oplysninger for at kunne give dig de reklamer du i hvert fald mangler, og det er så deres udlægning…

Hvis man er oprettet på et eller andet socialt netværk, så er det absolut ikke smart at udlevere flere personlige oplysninger end højst nødvendigt. Alt hvad der er kommet på nettet er utroligt svært at få fjernet igen. Selv når du opretter dig som bruger i et eller andet forum, så lad være med at bruge dit eget navn. Find et brugernavn du kan leve med, for hvis man leder efter dit brugernavn, vil man sikkert kunne finde dine indlæg i et eller flere fora, og så er det nok bedre, at det ikke er ens rigtige navn.

Brug nu hovedet
Så hvis du vil undgå de værste fælder på nettet, så brug hovedet, for selv om du har sikret dig i alle ender og kanter, så hjælper det ikke ret meget, hvis du senere skal forklare vennerne hvorfor der for eksempel er blevet sendt inficerede mails fra din emailkonti.

Hvad angår antivirus, antimalwareprogrammer samt firewalls så er meningerne delte om hvilke der er de bedste, så her vil forslagene nok være farvet af hvad den enkelte foretrækker, da der findes flere gode gratis programmer samt købesoftware, så spørg bekendte om hvilke værktøjer de bruger og hvilke erfaringer de har med deres program. Herefter har du mulighed for at træffe en fornuftig beslutning.

Ideen fik jeg for nogen tid siden hos Infoworld

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *