Trådløs overførsel af fotos

Trådløs overførsel af fotos

De fleste af os kender bøvlet med at overføre digitale billeder fra kamera til computeren. USB stik eller kortlæsere har det med at drille, og bedst som man tror at man har styr på det, dukker forhindringer op. Derfor er det særdeles interessant at følge en lille nyskabelse. Den lille ny hedder Eye-Fi, og her er der tale om et næsten traditionelt hukommelseskort til kameraet. Forskellen er blot at kortet er i stand til overføre dine billeder trådløst fra kameraet til din computer eller direkte til et Picasa Web Album, hvis du råder over sådan en konto.

Hukommelseskortet virker på den måde, at det kobler sig til en trådløs internetforbindelse, som naturligvis lige skal indstilles først. Denne indstilling skulle være ganske nem at komme igennem, og herefter vil kortet fremover automatisk huske netforbindelsen. Desuden skal man konfigurere kortet, således at det ved besked om hvor det skal overføre billederne til. Måske skal det placeres på din pc, din Google konto eller skal det lægges direkte på din Facebookprofil? Eneste malurt i bægeret er, at Eye-Fi endnu ikke er en del af det europæiske marked, men mon ikke det dukker op en gang i 2010?

www.eye.fi

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *