Tjen penge på dine billeder

Tjen penge på dine billeder

Wow. Sikke en overskrift. Kan man virkelig tjene penge på sine billeder? Ja, det kan du, hvis man skal stole på en ny, svensk tjeneste, der kalder sig foap.com. Hmmm, det rimer næsten på Fup.com. Nå, det er en tilfældig detalje, mon ikke? Hele historien baserer sig på en tjeneste, hvor investorer fra Sverige og Schweiz ser en mulig fidus for sig selv og dig, hvor nogen tjener penge på billeder. Dog gælder det om for dit vedkommende at tage nogle gode billeder med din smartphone og så bagefter sælge dem til interesserede købere. Foap har som mål at blive verdens største handelsplads for mobiltelefon billeder. Med andre ord kan du tjene penge på dine billeder, hvis du er dygtig nok.

Og ideen er jo sådan set god nok. Der findes et hav af mennesker på denne klode, som tager gode billeder med deres mobiltelefon, og hvorfor ikke drage fordel af disse pletskud? Instagram er jo et eksempel på, at digitale billeder interesserer folk, og firmaer har ofte brug for gode billeder til deres websites og andre marketing kampagner. Der findes fototjenester, hvor folk kan købe fotos, men forskellige licenser og rettigheder driller ofte køberne. Foap er en ny app, som forsøger at bygge hele ideen op via en enkel licenspolitik, som jeg dog ikke kender i skrivende stund. Hjemmesiden er fåmælt og du kan skrive dig op som interessent via din mailadresse på Foap.com.Har du interesse i at tjene penge på dine billeder?

www.foap.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *