Tjek lottotal med ny app

Tjek lottotal med ny app

Siden 20etellerandet har jeg spillet den samme lottokupon med de samme lottotal uge efter uge. Det er yderst sjældent jeg vinder. Og når jeg gør, går pengene automatisk ind på min konto. Men det sker for sjældent. Nå, penge er jo ikke alt.

Mange spiller lotto fra uge til uge, og sådan en lynlotto kan jo gøre en forskel, hvis man drømmer om guld og ekstra luksus i hverdagen. Lynlotto er ikke en del af mit liv. En af årsagerne er at jeg formentlig ville glemme at tjekke lottotallene for at se, om jeg har vundet. Derfor sparer jeg mine penge i stedet. Hvad der er sparet, er tjent (har jeg hørt).

Lottotal – har du vundet i lotto?

Måske kunne jeg godt finde på at købe en lottokupon i ny og næ. Ikke fordi jeg er ved at gå i panik over de manglende gevinster, men fordi der nu er landet en ny app til min smartphone. Appen hedder Lotto Scanner, og selv om du kan hente den til Apples produkter i øjeblikket, er den snart på vej til Android.

Lotto Scanner er i stand til at scanne dine lottokuponer. Den går ugens lottotal slavisk igennem, og den vil med begejstring give dig besked, hvis der er gevinst på nogle af rækkerne. Appen er programmet til at kunne scanne de kendte lotto-spilformer, altså Lotto, Onsdags Lotto og EuroJackpot.

– Til at begynde med var idéen med app’en blot, at det skulle være nemt at tjekke lottokuponer. Når jeg selv spiller Lotto, skimmer jeg kun lige kuponen for at se om der skulle være 7 rigtige. Når jeg så har konstateret, at det var der ikke, så er det ikke altid, at jeg gider tjekke resten. Det kan denne app nu gøre for mig, siger Peter Thorsen Lund, der er udvikler af Lotto Scanner.

Tjek din skat med ny app …

Det er dejligt når vores smartphones kan gøre livet lettere for os i det daglige. Det er jo ren svir, at man ikke længere behøver at sidde med en kuglepen og sætte ring omkring de heldige lottotal på lottokuponen.

Man burde måske opfinde SkatteScanneren også? Med SkatteScanner kan du scanne dine oplysninger på forskudsopgørelsen eller på skatteopgørelsen og derved hurtigt finde ud af, om du har snydt dig selv i skat. Jo, når det handler om apps, gælder det om at finde den gode ide, og så finde folk der kan hjælpe med at programmere skidtet.

Min bedste app på min smartphone? Helt klart min Gmail samt min kalender. Hvilken app er du mest begejstret for?

www.lottoscanner.dk

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *