Tips til din mobiltelefon

Tips til din mobiltelefon

Er du næsten ved at være klar til vinterferien i sneen? Så er der god grund til at passe ekstra godt på din mobiltelefon. TDC har udsendt en række velmente råd og tips til din mobiltelefon, eller rettere: til dig. Læs dem herunder. Måske redder det dig fra grimme overraskelser – i sneen.

1. Opkald i udlandet
Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis du foretager opkald på mobilos i udlandet. Du betaler dels for de opkald du selv foretager og for de opkald, der går ind til dig.

2. SMS i udlandet
Nyd hver gang en sms lander i mobilos. Du betaler nemlig kun for de sms’er, som du selv afsender.

3. Data i udlandet
Hvis du har brug for at bruge mail eller andet datatrafik i udlandet, kan du lige så godt berede dig på en dyr fornøjelse. Overvej i stedet at bruge hotellets wifi eller besøg nærmeste netcafe. Pas også på mms-billeder til vennerne.

4. Telefonsvareren
Det kan koste ekstra at bruge telefonsvarer i udlandet. Undlader du for eksempel at besvare et opkald i udlandet, og bliver opkaldet derved viderestillet til Voicemail, betaler du både for at modtage opkaldet og for viderestillingen til Voicemail. For at undgå denne dobbelttaksering kan du viderestille alle opkald direkte til Voicemail eller helt annullere viderestilling. Det er vigtigt at huske at tænde mobilen, når du kommer tilbage til Danmark. På den måde bliver mobilen registreret i Danmark, og du betaler igen danske samtalepriser.

5. Opkald mellem danske mobiler i udlandet
Skal der indkaldes til frokost i snehytten, mens I er i snedresset, er det smart at kunne ringe til de danske venner. De har nemlig også mobilos med. Men! I betaler begge for det enkelte opkald. Opkaldet bliver nemlig transporteret fra ferielandet til Danmark og tilbage igen. Prisen afhænger af, hvilket land I er i. Så er det billigere med røgsignaler!

6. Beskyt mobilen mod fugt, varme og kulde
En mobiltelefon indeholder en masse følsom elektronik. Pas derfor på ved skibakken, hvor sne kan trænge ind og ødelægge mobilens tastatur og kamera. Læg ikke telefonen sammen med fugtigt tøj eller håndklæder. Man sveder mere i sommervarmen og skitøjet, og derfor kan der trænge fugt ind i telefonen, når den ligger i en varm lomme.

www.tdconline.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *