Tilslut ekstra skærm til computeren

Tilslut ekstra skærm til computeren

I det daglige arbejder jeg med WordPress hjemmesider, SEO og sociale medier. Det sker igennem min virksomhed Bojsen IT, hvor jeg servicerer firmaer fra nær og fjern. Jeg har i visse situationer oplevet at jeg godt kunne bruge en ekstra skærm under arbejdet.

Det sker for eksempel at jeg har gang i flere programmer ad gangen, og selv om det er nemt at skifte imellem åbne programmer via genvejen Alt + Tab, er det nogle gange en fordel at have en ekstra skærm stående på bordet. Problemet er blot at man komme i bekneb for indgange i computeren til ekstra skærme.

Typisk har man nemlig én indgang til skærmen, med mindre man installerer et grafikkort i computeren som byder på mere end én indgang. Nu er det jo langt fra alle, som synes det er fedt at åbne computeren og installere sådan et grafikkort. Der skal en smule teknisk snilde til.

Tilslut skærm via USB

Derfor er den nye ”opfindelse” fra Sandberg ganske nyttig. Her kan du nemlig via et meget fikst og smart USB stik gøre klar til at tilslutte en ekstra skærm til din computer, uden at du skal åbne kabinettet og installere et nyt grafikkort.

Sandberg udnytter den hurtige USB 3.0 standard og har derfor lanceret deres USB 3.0 to HDMI Link og USB 3.0 to VGA Link. Og det hele fungerer så nemt, så man næsten tror det er løgn: Du propper USB stikket ind i en ledig USB 3.0 port på computeren.

Både VGA og HDMI

I den anden ende af dette USB stik har du enten en VGA eller HDMI indgang, som du altså kan bruge til at koble den ekstra skærm til. Jeg har afprøvet stikket til VGA, og det fungerer ganske fortrinligt. De nyeste Windows 10 drivere findes ganske vist ikke på den medfølgende cd, men de kan så i stedet hentes via Sandbergs hjemmeside.

De nye stik er produceret over et amerikansk chipset fra Displaylink, og det blev gjort efter adskillige test på kinesiske chipsets, men disse var i så ringe forfatning, at Sandberg altså har satset på det amerikanske produkt. Dette gør USB stikkene lidt dyrere, men pengene er givet godt ud, og så er de altså ikke dyrere, end at de sagtens kan foræres væk i julegave.

Prisen for Sandbergs nye produkter er 549 kroner, uanset om det er HDMI eller VGA udgaven du køber. Inden du køber stikket, skal du sikre dig at du har en ledig USB 3.0 indgang i din computer.

www.sandberg.it

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.