Tilbage til fremtiden med Google

Tilbage til fremtiden med Google

Lige nu lever du i nuet. Og i morgen lever du også i nuet. Altså morgendagens nu. Og så har du jo også haft et nu for nogle timer, dage, uger og måneden siden. Google er hos os lige her og nu, og hvis du har behov for et øjebliksbillede, som fandt sted for et stykke tid siden, kan du også bruge Google. Google lancerer nemlig nu muligheden for at gå tilbage i tiden via deres Street View på Google Maps. Til folk, som er en anelse usikre på hvad Street View er, kan jeg fortælle at det er Googles forsøg på at skabe et næsten-som-at-være-der-selv-billede af de gader, veje og stræder, som de bevæger sig på i deres kortlægningssystem, Google Maps. Med andre ord kan du på billeder opleve steder i verden, næsten som om at du er der selv. Og nu agter Google altså at spole en smule tilbage i tiden.

Det handler om at Street View nu giver dig mulighed for at opleve udvalgte steder, som disse steder har udviklet sig gennem årene. Google har ganske enkelt samlet et lille galleri, hvor du kan se tingenes tilstand igennem tiden, lige fra 2007 og frem til i dag. Dette gælder eksempelvis Freedom Tower i New York eller det store World Cup Stadion i Fortaleza, Brasilien. Du kan også følge et områdes udvikling efter naturkatastrofer som tsunamien og jordskælvet i Japan. Det kan også være at du gerne vil opleve årstidernes lyst til at ændre på landskaberne i eksempelvis Italien.

Hvis du er på Street View bør du bemærke om der findes et lille ur-symbol oppe til venstre. Dette symbol fortæller nemlig, at der findes en lille gå-tilbage-i-tiden service, som kunne være interessant for dig at se. Personligt har jeg ikke fundet symbolet, men måske er du heldigere end mig?

Se bare disse eksempler:

Freedom Tower, New York

Tsunamien, Japan

{fcomment}

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *