Tidens teknologiske trends

Tidens teknologiske trends

Tænker du somme tider over hvor hurtigt udviklingen går, når det handler om teknologi? En gang imellem bremser jeg op og lurer på, at det jo i grunden ikke er så mange år siden, at jeg koblede et 28.8 modem til husets telefonlinje. Jeg husker også de epokegørende 64 K med ISDN, og da jeg fik flatrate med Cybercity i forbindelse med skriveri for portalen 1klik gik det da helt amok. Jeg kunne surfe lige så meget jeg havde lyst til for et fast beløb pr måned. Helt vildt! Alt foregik den gang på en stationær computer med antal RAM målt i MB. I dag er situationen vendt helt og aldeles rundt. Ikke mange ting kan genkendes, og det helt store buzzword i dag er mobilitet. Lad os kaste blikket på nogle af tidens teknologiske trends.

Mobilitet

Alt skal foregå, mens vi er på farten. Smartphones og tablets følger os i ét væk, og vi får næsten abstinenser, hvis vi ikke er online. Tænk bare på dig selv, da du sidst var på ferie, og hvor du ikke havde adgang til wifi eller mobil data. Indrømmer du, at du fik svedeture?

Det anslås at brugen af smartphones og tablets overstiger brugen af computer i 2015. Alene i 2013 menes det, at der vil blive solgt over 200 millioner tablets. Og mange mennesker indrømmer, at det første de kigger på om morgenen og det sidste de kigger på om aftenen – er deres smartphone…

Flere og flere bruger søgetjenester, mens de er på farten. Det er de færreste der gider at tjekke adresser og lignende ud, inden de begiver sig af sted. Nu foretager man søgninger på den elegante smartphone. I USA anslås det at op mod 80 procent bruger deres smartphone til e-handel.

Tålmodighed, sociale medier og cloud

I gamle dage kunne der gå sekunder, før hjemmesider tittede frem på skærmen. I dag er tålmodigheden helt anderledes. 2-3 sekunder er den tid, som vi mennesker foretrækker, hvis vi skal vente på tekst og billeder.

De sociale medier har overtaget! Hvert minut uploades der 100 timers video til YouTube. Og 85 procent udtaler at de ofte handler efter hvilke anbefalinger der gives på Facebook og Twitter. Vidste du at facebook får 2 nye bruger – hvert sekund.

Cloud computing er også et hit. Hvem tænkte særligt meget på cloud for blot 5 år siden? Vidste du at 140.000 harddiske går i stykker i USA hver uge. Hvordan har DIN harddisk det? Mange virksomheder sparer tusindvis af kroner ved at udlægge en del tjenester til skyen.

{fcomment}

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *