Test af antivirusprogrammer

Test af antivirusprogrammer

AV-Comparatives er en østrigsk uafhængig organisation, som går op i sikkerhed. Faktisk er de vel det man kalder eksperter på området, så når organisationen smider en test på nettet, er der grund til at tjekke den ud. Det gjorde vi en tirsdag eftermiddag, hvor vi så at AV-Comparatives havde kigget 20 forskellige antivirusprogrammer efter i sømmene. Her dukkede gamle kendinge som Avast, Panda, Microsoft Essentials, AVG, Avira, F-Secure, Kaspersky, McAfee, Norman, Norton og Trend Micro op. Og hvem blev så testens vinder?

Inden du får resultatet, er det på sin plads med en kort forklaring til testen. Programmerne blev installeret og opdateret, hvorefter man trak internetstikket ud af computeren. Altså ingen internetadgang! Derefter blev der lagt inficerede filer ind på maskinen, og så ventede man ellers på, at antivirusprogrammerne fandt de datalogiske banditter. Ni af programmerne fandt stort set hele molevitten, hvilket jo er ret flot. Desuden havde testerne lagt raske filer ind på maskinen. Dette blev gjort for at teste om antivirusprogrammerne også brokkede sig, hvis de stødte ind i raske filer. Programmer fra Panda og Norman klarede sig ikke særligt godt på det område.

Hvis du tjekker testen ud på hjemmesiden, er det ikke sikkert at dit foretrukne programmer ligger i toppen. Det behøver det jo heller ikke nødvendigvis, idet pladsen på toppen er trang. Jeg anbefaler dig dog at overveje at skifte programmet ud, hvis det får dumpekarakter i testen. Husk at der findes gratis superprogrammer, for eksempel Avira, AVG, Avast og Essentials.

www.av-comparatives.org

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *