Tesla høretelefoner – ja tak

Tesla høretelefoner – ja tak

Næste gang jeg skal drømme om en bil, bliver det en Tesla. Tesla er en såkaldt el-bil, som altså kører fra A til B ved hjælp af strøm. Hverken benzin eller diesel skal fyldes på en Tesla. Nix, stik bilen i kontakten og vent nogle timer – så er du kørende.

Prisen er pebret for en Tesla, så min beskedne løn gør at jeg formentlig ikke kommer til at eje en Tesla. I stedet kan jeg vælge at investere 7.500 kroner i et par høretelefoner fra Beyerdynamics. Høretelefonerne hedder T1, og de skulle være helt vildt lækre med den sprødeste lyd af alle.

Da jeg var knægt, ejede jeg et par høretelefoner fra Beyerdynamics, og dem var godt nok meget tilfreds med. Men 7.500 kroner for høretelefoner er lige i overkanten for en mand som mig.

Venlige på hovedet

Disse høretelefoner skulle være optimeret til det ypperligste, og teknikken, som jeg ikke skal kede alt for meget med her, er skruet op på højeste niveau. Tesla driveren eliminerer for eksempel forstyrrende resonanser i det høje frekvensområde.

Kablet er heller ikke det rene pjat. Tilslutningskablet med en slags kappe af stof og jackstik med gevind sikrer optimal transmission og stabilitet, står der i en pressemeddelelse. Kablet kan skiftes ud med et 4-polet XLR stik, hvis du ønsker det. Nu ved jeg ikke hvad det betyder, men det er med garanti godt og gennemtænkt.

T1 er naturligvis udført i så sublime materialer, at du nemt kan holde ud at have dem på ørerne i flere timer ad gangen. Vægten ligger på 360 gram, når du trækker vægten fra kablet fra.

Ps. Så vidt vides vil den nuværende regering ikke lægge unødige afgifter på høretelefoner fra Tesla …

www.beyerdynamic.com

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *