Tastaturet i Google

Tastaturet i Google

Har du bemærket den lille ændring i Google? Lige til højre for søgeboksen har Google nemlig fået en lille ny. En sød, lille ny. Lige pludselig var den der bare. Ikke noget med at have forventninger i ni måneder eller i den dur. Nix. Pludselig var der en ny knap, vi ikke havde forventet. Hos Google. Knappen giver adgang til et tastatur, som du kan benytte ved at klikke på tasterne med din mus eller din finger, hvis du sidder ved et apparat med trykfølsom skærm. Men hvorfor pokker placerer Google pludselig et tastatur ved deres søgemaskine? Folk har jo som regel adgang til taster.

Der findes sikkert et hav af forklaringer, men en af de bedre, som jeg har hørt i min øresnegl er, at man fremover altid vil have et dansk tastatur til rådighed, uanset hvor du er i verden. Forestil dig at du sidder på en netcafe i Boston, hvor ferien nydes på fuld kraft. En amerikansk netcafe giver dig næppe adgang til et tastatur med de danske karakterer æ, ø og å. I stedet for at skrive maerkeligt, boevlet og aandsvagt, har du altså nu de danske bogstaver ved din hånd, hvis du besøger Google.dk. Jeg tror ikke at jeg får synderlig meget brug for Googles lille ny, men velkommen alligevel.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *