Tag til lægen på nettet

Tag til lægen på nettet

Vi er mange, som benytter os af nettet, hvis vi skranter på den eller på den anden måde. En irriterende hoste. Et ømt knæ. En vedvarende hovedpine. En knude i brystet. En forbrænding. Jo, mange emner slås op på nettet, hvor især Netdoktor har hjulpet mange mennesker videre igennem årene.

Ulempen ved sådanne leksika er, at det ikke er garanti for, at du finder de rette informationer om den pågældende gene. At læse sig til viden på nettet er godt, men det allerbedste og mest troværdige er nu engang at besøge den rigtige læge.

Skulle der ske noget uventet i løbet af døgnet, er der altid vagtlægen at ty til. Denne vagtlæge service har skiftet karakter gennem tiden, og man kan mene meget positivt og negativt om udviklingen.

5 millioner emails til lægerne

En ny tjeneste på nettet skal nu hjælpe os danskere med at få hurtig adgang til lægehjælp via internettet. Tjenesten hedder Lægecheck.dk, og det er Bo Svendsen og Mikkel Geertsen, som står bag websitet.

Nem adgang til lægehjælp var i fokus for de 2 iværksættere, som altså nu forsøger sig med dette website i et forsøg på at skabe et alternativ til de mange email konsultationer, der finder sted dagligt. Sidste år blev der sendt næsten 5 millioner emails til landets læger.

Vagtlægen er i nogle tilfælde blevet ”misbrugt” til at udstede recepter – altså situationer som ikke er akutte, og som folk egentlig roligt kunne have ventet med, eller som de med rette kunne have foretaget, inden det blev aften eller weekend.

Pris: 125 kroner for en læge konsultation

På Lægecheck kan du få kontakt online med en læge døgnet rundt, 24/7. Her vil en uvildig læge svare på din henvendelse inden for 3-6 timer, og taksten for denne service er 125 kroner. For folk uden de store penge på lommen er denne udgift nok ikke lige sagen.

Men har du penge på lommen, kan du altså nu få lægehjælp uden for normal åbningstid for 125 kroner, og du slipper dermed for til tider belastende ventekøer hos vagtlægen.

Hvad siger du til sådan en tjeneste? Er det noget, som du umiddelbart tror, at du vil benytte dig af fremadrettet?

www.laegecheck.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *