Synology ds213 air, del 2

Synology ds213 air, del 2

Siden sidste artikel har jeg leget og brugt min NAS næste hver dag. Men for at komme så langt som jeg er med den dags dato, skulle jeg bruge et par harddiske. Jeg var ikke i stødet til at ofre en formue på 2 harddiske, så jeg måtte i gemmerne.

Den tidligere My Book Live netværksharddisk jeg havde, kunne ikke bare skille fra hinden. Omslaget af hård plastic sad godt sammen, så jeg måtte se på nettet hvordan jeg skilte den fra hinanden også på en måde at harddisken på 1TB forblev intakt. Jeg så dette videoklip og gik derefter til makronerne med min egen. Det var forholdsvis nemt men det skal gøres forsigtigt. Som der kan ses af billedet (vedhæftet) så fik jeg skrællet den. HD og MBL Hardware kan ses. Sidstnævnte er dog blevet kylet ud.

Den anden harddisk jeg havde, var fra en tidligere Iomega netværksharddisk. Den var dog kun på 500GB men fin nok til at bruge for en stund.  Det setup jeg så har lavet på min NAS er Raid1. Det vil sige alt det jeg gemmer på HD1 bliver automatisk kopieret over til HD2. Det er ret smart. Dog er der ”kun” plads til ca. 500GB i alt, da den ene HD er på 500GB. Det er fint nok indtil videre.

I Synology NAS kontrolpanel kan man ikke se om der faktisk bliver lavet en kopi som forklaret af ovenævnte, så sidste weekend gjorde jeg et forsøg på at finde ud af det. Jeg pillede den ene HD1 ud og testede om alt var på HD2. Det gjorde det. Fantastisk! Dog skal man lige vide at når man indsætter som i dette eksempel HD1 igen, så bliver alt på HD1 slettet! Men Synology er seje; alt det der var på HD2 blev kopieret over på HD1 igen. Så nu ved jeg at jeg har backup i det tilfælde den ene HD måske en dage vælger at gå ned.  Alt mit musik er lagt over på min NAS og privat optaget film/billeder. Jeg har hentet apps til min HTC og kan nu streame min musik ”live” – om jeg sidder i toget eller er på ferie. Synology er pakket med ekstra programmer, og jeg har endnu ikke nået at leget med photo station eller lavet en hjemmeside/blog som man også kan, men det skal nok komme.

Noget jeg har savnet og som Synology har, er Data Replicator 3. Hent softwaren og kør det på din pc. Programmet sikkerhedskopiere data som du selv vælger fra din pc til din Synology. Du kan selv bestemme hvad der skal sikkerhedskopieres og hvornår. Så har du altid en backup. Få det gjort når du har købt din Synology NAS og lad være med at bekymre dig fremover vedrørende din backup. 

Jeg kan anbefale en Synology NAS

Af andre sjove tiltag har jeg leget med Surveillance station > et netværksvideooptager-system. I denne forbindelse har jeg købt et kamera af Dlink DCS 932L. Kameraet har sin egen server indbygget og jeg kunne sagtens bruge kameraet med softwaren fra D-Link, men der er altså nogle federe ting Synology kan som D-Link ikke kan.

Jeg bruger ikke kameraet til overvågning i mit hjem, men på min terrasse for at se dyrelivet. Ikke fordi der kommer giraffer eller løver; der kommer kun et par hunde og fugle i ny og næ 😉

Jeg har sat kameraet op og lavet en bevægelses registrering. Hver gang der sker noget indenfor et område (udenfor) får jeg tilsendt en mail med billede fra Synology (noget der er nemt at opsætte). Det er jo ret smart. Men det fede er at, Synology ikke bare tager et billede og informere mig om det, den optager det også. Denne optagelse bliver så gemt på min Synology NAS – som jeg kan se senere og evt. gemme fast. Der er et væld af funktioner man sagtens kan bruge timer på at fornøje sig med. Overvejer du en NAS så kan jeg kun anbefale Synology. Nem opsætning, billig i drift, masser af lækker software. Men den får 4 ud af 5 stjerner fra mig.

Grundet den resterende stjerne til 5-tallet er fordi, jeg syntes der har været en manglende guide til ds213air. Den guide der er med, er ikke udbygget med flere informationer omkring hvad ds213air kan. Meget af det har jeg måtte søge på Internettet, specielt WOL der er rigtig dårlig beskrevet hvordan man får det til at fungere – hvis ens router understøtter det, hvilken port man bruger og så videre. Det samme gælder wifi der også er indbygget i den; der har de sprunget over hvor gærdet har været lavest. 

Jeg håber Synology får gjort mere ud af vejledningen og softwaren når der kommer en opgradering af DSM, og forhåbentlig også nogle flere og federe programmer der kan installeres på serveren.

Link til D-LINK DSC-932L: http://mydlink.dlink.com/products/DCS-932L

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *